A Travellerspoint blog

Steaks og spansk

sunny 23 °C

Hmm.. havde forestillet mig at jeg ville faa skrevet langt mere paa den her dagbog, men som saedvanlig er der andre ting der virker vigtigere.. Naah, til sagen.
Mandag d. 26/9
Omsider oprandt saa dagen hvor jeg skulle laere noget spansk, selvom det kun var to timer. Ville gerne have haft 20 timers spansk om ugen fra den foerste dag, men det kunne alligevel ikke lade sig goere naar man spurgte dagen foer. Ak ja, service niveauet naermer sig jo hjemlige tilstande.
Jeg vandrede ad Avenida Corrientes ned til Puerto Madera der er BAs meget flotte havneomraade. Et par forstoerrede svoemmebasins med lidt baade og omgivet af hippe caféer fyldt med hippe folk. Buenos Aires er en by hvor café liv er blevet loeftet til et helt nyt stadie. Der er caféer overalt, saa lige meget hvor man er, er der ikke langt til den naermeste kaffebiks hvor man kan faa sit koffeinfix. Soergeligt at jeg ikke drikker kaffe i byen hvor alting foregaar over en kop Café con leche. Kaffe og kage. Det er saa vigtigt at selv McDonalds har erkendt det, og i alle McDonalds er der en McCafé lige indenfor doeren hvor man kan faa kaffe og en kage.
Sad i solen ved havnen og fik laest lidt i den bog jeg havde faaet fra Christelle i Toscana. Det er meget passende en rejsebog, skrevet af en canadisk ven af dem der altid omtales som: "Creepy Dan" og efter at have laest bogen kan jeg udemaerket forstaa den betegnelse. Der bliver ikke lagt fingre imellem og han udleverer gladeligt sig selv og alle han kommer i naerheden af. Men meget morsomt beretter han om hans oplevelser da han som 25 aarig rejser rundt i oesteuropa. Vel har de aldrig rejst saerlig meget foer, men deres maade at tackle rejseproblemer maa betegnes som ... stupid. De flygter f.eks. ud af Tyskland efter at vaere landet i Stuttgart fordi de ikke kan kommunikere med en mand i lufthavnen. Med rimelig grad af selvironi har han da ogsaa kaldt bogen: "The Idiots". Naah, tilbage til mandag.
Havde min foerste spanskundervisning fra 17-19 og moedte her min laerer Mariangeles (der skal vist klaskes en apostrof eller to paa det navn, men jeg kan simpelthen aldrig huske hvor de skal vaere, saa det dropper vi) der er en flink, trind (paent ord for svaer, der er et paent ord for.. hmm.. fed) kvinde der forhaabentlig kan faa laert mig lidt spansk i en fart.
Vi gik igang med grammatikken med det samme og det gik hurtigt op for mig at spansk ikke lader tysk meget tilbage hvad angaar regler og boejninger.. foej for pokker hvor er der mange maader at boeje verber paa. Og vi var stadig kun i nutid. Fremtiden saa moerk og dyster ud.
Nu har jeg saa haft spansk i en uge og fremtiden er blevet nutid og ganske rigtig dyster. Jeg har tydeligvis vaeret meget optimistisk da jeg planlagde denne maaneds tilbagevenden til skolebaenken. Det er naesten to aar siden jeg sidst havde undervisning og hele 10 gode aar siden jeg forlod fransk i gymnasiet med et heldigt 8-tal. Jeg troede maaske at de mellemliggende aar havde gjort min hjerne klar til endnu et fremmedsprog, men jeg maa desvaerre sande at den naegter at huske nye ord, har svaert ved at boeje kendte ord og generelt lukker helt ned naar den bliver tiltalt paa andet end dansk eller engelsk.
Jeg er udstyret med en lille, graensende til ikke eksisterende, paedagogisk taalmodighed og den goer sig ikke kun gaeldende naar det drejer sig om andre personer. Naar ting ikke lige fungerer med det samme har jeg en tendens til at blive... hmm... irriteret.. iblandet lige dele vrede og frustration. I de 20 timer jeg har haft spansk paa nuvaerende tidspunkt har jeg haft de foerste 5 kriser hvor jeg havde lyst til at droppe det hele og bare rejse fra BA med den foerste bus jeg stoedte paa. Igaar (d. 4/10) naaede frustrationerne nye hoejder i min evindelige roden rundt i verberne: ir, hacer, tener, ser og haber. Irregulaere verber fungerer simpelthen ikke i min semi-tekniske hjerne.
Jeg haenger dog stadig paa og foeler en lille bitte smule fremskridt. Havde samlet 8 timer i den foerste uge, men har saa sat fuld damp paa fra denne uge og tager 4 timer hver dag fra 14-18. I den foerste uge kiggede den argentinske familie forventningsfuldt paa mig hver gang jeg havde vaeret til undervisning, som og jeg ved et mirakel pludselig var blevet flydende i spansk, hvorefter de snakkede loes. Det bidrog bestemt ikke til succesoplevelserne. Nu har de vist naermest opgivet mig og gaar naermest i ekstase naar jeg kan praestere at sige to sammenhaengende ord. Nok om spansk.
Om aftenen fik jeg koebt ind til et steaks og det var godt nok noget af det laekreste koed jeg har set. Da jeg aldrig rigtig har proevet at stege den slags lykkedes det selvfoelgelig at give den alt for meget men den smagte nu stadig udemaerket. Stegte lidt blandede groentsager til og saa skal man jo ikke have andet. 500g koed og 200g groentsager, det er vist lige praecis hvad doktormanden anbefaler. Det er en absurd verden hvor de dyreste oksesteaks man kan finde i supermarkedet koster det samme som kylling. Hvem gider saa gnaske i fjerkrae, bortset fra fedtforskraekkede kvinder.

Posted by lyster 15:58 Archived in Argentina Tagged round_the_world Comments (1)

De foerste dage i BA

sunny 23 °C

Saa er det vist tid til at faa skrevet lidt paa dagbogen inden det hele er glemt igen. Foelgende skulle gerne vaere en kort beretning om de foerste dage i BA.
Loerdag d. 24/9
Jeg er som sagt flyttet ind hos en flink familie bestaaende af: Mor Andrea, gammelfar Eduardo og boernene Tomaz (17), Camilla (15) og Paloma (5). De er allesammen meget flinke, men taler naesten intet engelsk, hvilket er godt men lidt frustrerende naar man nu har lyst til at spoerge om noget eller forklare et eller andet... men det bliver forhaabentlig bedre.
Andrea fik forklaret mig at jeg skulle flytte vaerelse fordi der ville flytte to oestrigske piger ind i mit vaerelse, hvilket jo var helt fint. Saa ud med Eduardo og ind med mig i hans vaerelse. Efter en del anstrengelser fik hun ogsaa forklaret mig at hun holdt fest om aftenen og at jeg var inviteret. Et yderst sympatisk traek at invitere sin lejer med til fest.
Oploeftet begav jeg mig ud i solskinnet for at finde noget mad og jeg endte i San Telmo der er boheme kvarteret i Buenos Aires. Her ligger antikbutikkerne og gallerier og dem er der godt nok mange af. Sad paa Plaza Dorrego og fik en sandwich og en oel og noed solen og den obligatorisk tangoopvisning der ofte er paa offentlige steder. Det er en meget stilfuld og overlegen dans og det bliver jeg noedt til at proeve paa et tidspunkt.
Jeg var ikke sikker paa hvornaar festen ville starte saa jeg tog tidligt hjem og var der kl. 19, hvilket var ca. to en halv time foer nogen af gaesterne. Skal lige vaenne mig til den argentinske livsstil hvor doegnrytmen er rykket tre timer tilbage om aftenen. Man spiser kl. 22 (ogsaa til daglig), gaar paa café omkring midnat, paa diskotek eller lignende kl. 3 og saa fester man ellers til kl. 6-7 stykker om morgenen. Saa passer det lige med at man faar noget morgenmad inden man gaar i seng. Omsider har jeg fundet det rette sted til mit B-menneske liv.
Jeg moedte ogsaa de to oestrigske piger, Claudia og Dani (egentlig Daniza da hun oprindelig er fra Kroatien), der begge er 24 og faerdige med medicinstudiet i Wien. De snakker udemaerket spansk og igennem dem har jeg saa omsider faaet opklaret hvem jeg bor hos. Og det er en laengere historie... saa den maa vente lidt.
Andrea er uddannet psykolog og arbejder som direktoer paa en engelskskole og gaesterne var primaert hendes engelskundervisende kolleger, hvilket gjorde min aften en hel del lettere. Der havde paa et tidspunkt vaeret en mandlig engelsklaerer, men han havde kvittet saa nu var det kun kvinder. En sand hoensegaard, men de var nu meget sjove. Deres kaerester snakkede ikke ret meget engelsk (det synes jeg nu ikke der er ret mange der goer her i BA) saa jeg blev noedt til at konversere med kvinderne hele aftenen. Der blev drukket rigelige maengder af roedvin og efter indtagelse af den mexicanske mad blev der danset rundt i stuen.
Naar man nu sidder i et fremmed land saa falder snakken jo rigtig ofte paa lighederne men specielt forskellen mellem landene og paa et eller andet tidspunkt skal man saa forklare hvad minimumsloennen er i DK. Tjahh, hvad skal man sige. De kigger naturligvis noget naar man forklarer at man minimum tjener 16000,- men saa skal man altsaa lige huske at der betales minimum 50% skat, at lejligheder koster en mindre formue, at biler er udenfor raekkevidde, at der er 25% moms og desuden skatter paa alt muligt andet. At en oel koster 45,- i byen og et cafe besoeg hurtigt tager en halv dagsloen.
Naar man laegger det hele sammen saa faar man faktisk ikke saa meget ud af pengene i DK og hvis det skal koges ned til livskvalitet saa kommer man ret langt med faa penge i Buenos Aires. Som engelsklaerere tjener de lidt mere end gennemsnittet (afhaengig af hvor mange elever de kan skrabe sammen) men de gaar ud og spiser aftensmad hver anden dag, frokost paa cafeer hver dag. Naar toilettet blokerer saa ringer man efter en blikkenslager osv. Men det aendrer selvfoelgelig ikke ved det faktum at det bestemt ikke er alle der har det saa godt og at en almindelig offentlig ansat tjener omkring 1600,- om maaneden. Unaegtelig ikke meget hvis man har en familie at forsoerge.
De sidste gik kl. 5 og saa hjalp jeg Andrea med opvasken inden jeg smuttede i seng.

Soendag d. 25/9
Claudia, Dani og jeg tog til Recoleta kirkegaard hvor bl.a. Evita Peron ligger begravet sammen med resten af den argentinske elite. Et underligt sted med endeloese labyrinter af smaa mausolaeer i alle stilarter fra 1822 og saa op til i dag. Den bliver stadig brugt.
Gik lidt rundt paa det store marked der var i den naerliggende park og fandt saa en hyggeligt cafe hvor vi fik noget at spise. Jeg fik koebt en guide til busserne og efter lidt roden rundt i den lykkedes det soerme ogsaa at tage en bus hjem.
Trafikken i Buenos Aires er ikke saa kaotisk som man skulle tro. De har paa et tidligt tidspunkt indset at modkoerende trafik ikke var forenligt med den argentinske koeremaade, saa alle veje er ensrettede med nogle enkelte undtagelser og trafikken glider faktisk rimelig let. Et kig i min busguide siger mig at der er ca. 200-300 busruter i byen og naesten ligegyldigt hvor man er kan man finde en bus der gaar direkte til ens destination. Der er selvfoelgelig ingen fastlagt koereplan men jeg har endnu ikke skullet vente mere end 2 minutter paa en bus. Og de koerer saa vidt jeg ved naesten hele natten. Sweet.
Nu kan jeg vist ikke sidde og rode mere foran computeren. Det er "El noche de los museos" i aften saa jeg skal paa museer hele natten. Mere foelger forhaabentlig snart.

Posted by lyster 12:59 Archived in Argentina Tagged round_the_world Comments (1)

Buenos Aires

sunny 24 °C

Ahhh, endelig fremme. Har nu vaeret i Buenos Aires i hele 4 dage og foeler mig allerede hjemme. Der er ikke noget bedre end at laere en ny storby at kende. Den foerste dag hvor alt er nyt og fremmed, ingen forstaar dig, alt er beskidt og anderledes (ahh, saa anderledes er det nu heller ikke her, men generelt set). Indtil man langsomt vaenner sig til de nye omgivelser, lyde, lugte og den jaevnt forurenede luft. Der er vel en grund til at saa mange i BA ryger, for det goer nok ikke den store forskel. Jeg kan i hvert fald maerke dagene blive flaaet af mit liv i den anden ende for hvert aandedrag jeg tager. Og saa alligevel. Har man foerst vaeret i New Delhi eller en anden indisk storby, saa er resten af verden jo et oekologisk paradis.
Til sagen: Ankom til lufthavnen, haevede penge og ringede til Etty, en flink aeldre dame jeg var blevet refereret til af en spansk skole jeg havde mailet med. Jeg er tydeligvis ved at blive gammel og fik naesten et panikanfald i flyet da jeg taenkte paa det, for jeg har i den sidste uge mailet med flere spanskskoler i et forsoeg paa at planlaegge mit ophold. Australierne kiggede ogsaa vantro paa mig da jeg fortalte dem om mine forberedelser, og mente bestemt ikke der var grund til den slags forudseenhed. Alt ordner sig naar man naar frem... og det har godt nok ogsaa vaeret min leveregel indtil videre. I flyet overvejede jeg ligefrem at droppe alle de kontakter jeg havde mailet med og saa finde noget helt andet... bare for ikke at planlaegge, men besluttede mig saa alligevel for at hoere hvad Etty kunne tilbyde af bolig.
Tog en bus til byen og en taxa til Etty og hun havde et vaerelse hos en spansk dame der boede med sine tre boern. Fint, og saa gik jeg hen og kiggede paa sagerne. Andrea (moderen) var yderst imoedekommende til trods for at hun ikke snakkede et ord engelsk, men jeg var jo heller ikke kommet for at snakke engelsk. Vaerelset saa fint ud og der var en stor tag terasse man kan benytte. Og til 1150 danske kroner for en maaned bliver det jo heller ikke meget billigere. Ahh, det goer det nu nok. Der er i hvert fald en del der har fundet billigt logi i doeraabninger rundt omkring i byen.
Efter et bad brugte jeg saa resten af dagen paa at vandre rundt i byen og se paa herlighederne. Vel er den beskidt og larmende, men naar man lige vaenner sig til det saa er der faktisk rigtig mange flotte gamle huse (kunne godt traenge til noget vedligeholdelse) og parker spredt rundt i byen. Overalt er der caféer, restauranter og smaa boder med sandwich, empanada, slik og sodavand. Og priserne... uhhh la la...
Indtil for fire aar siden havde Argentina bundet deres peso til den amerikanske dollar, ligesom vi i oejeblikket binder kronen til euroen... med den lille forskel at vores valuta rent faktisk er staerk nok til at foelge med euroen (og faktisk ogsaa staerkere end euroen, saa vidt jeg ved). De finansierede deres med laan, og flere laan indtil de praktisk taget gik statsbankerot og blev noedt til at slippe dollaren.. og vupti. Fra en dag til den anden droppede Pesoen til en tredjedel. Surt for den almene argentiner der indtil den dag havde vaeret naesten ligesaa rige som den vestlige verden, men godt for alle os andre.
Et par priseksempler:
1 times internet: 2-3 kroner. Og internet caféer ligger paa hvert gadehjoerne. Bogstaveligt talt. De er overalt med maksimum 100m imellem. Internettet er slaaet igennem hernede, men faa har internet i hjemmet. Perfekt for en lille skabsnoerd som mig saa naar jeg ikke terper spansk eller nyder solen (og den skinner hele tiden) saa sidder jeg og tamper loes i tasterne...
Et McDonald meal: Den internationalt anerkendte maalestok for et lands rigdom (dog med undtagelse af HongKong): 18,- Har dog endnu ikke proevet det... hvorfor skulle man da ogsaa det.
Busser: under 2 kroner.
Oel: Faas som regel i 1 liters flasker (hvor sympatisk), 4 kroner.
Roedvin: Fra Mendoza, glimrende roedvin, 10-20 kroner.
Og saa har jeg lige afleveret min fulde toejsamling bestaaende af 3 t-shirts og 4 par sokker til vask. En vask koster 9 kroner, men saa afleverer man altsaa ogsaa bare toejet til den flinke dame der vasker, toerrer og laegger det sammen for dig. Ligesom at bo hjemme. Tak for 19 gode aar, mor... :-)

Nu ud i solen og terpe lidt spansk.

Posted by lyster 08:45 Archived in Argentina Tagged round_the_world Comments (0)

Afsted igen

Det lykkedes at faa vasket og pakket taske paa ny, hvilket basalt set betoed at halvdelen af toejet blev pillet ud. Det eneste man har brug for i Buenos Aires (BA) er 4 t-shirts, et par bukser, lidt sokker og tilsvarende undertoej. Resten kan vel koebes paa stedet.
Lidt noerd er man vel stadig saa faktisk blev det meste af de 6 timer jeg havde til raadighed brugt paa at installere og fylde min nyerhvervede Ipod Nano med musik. Ak ja, saa pludselig var det atter sent og der var to timer til flyet gik. Toej, kamera og alt andet der laa paa bordet blev smidt i tasken og saa gik det ellers afsted mod endnu en lufthavn.
Ahh, Koebenhavn. Utroligt naar det hele fungerer. Naaede lufthavnen med en time til overs, men hvad skuer jeg? Koeen til check-in skranken startede naesten ved togperronen. Det er tydeligvis sparetider hos SAS. Gudskelov er det muligt selv at checke ind ved at benytte de automater der er opstillet over det hele. Indsaet deres billet, vaelg siddeplads i flyet, hvor mange stykker bagage oensker de at checke ind, er de frequent flyer, er de boesse, saet selv bagageseddel paa taske og aflever den ved skranken.
Med et sidste kig paa den enorme koe der stadig voksede begav jeg mig mod sikkerhedstjekket; glad for at hoere til det teknologiske A-hold der ikke behoever at staa i koe foran check-in skranken... men til gengaeld kan staa i koe ved sikkerhedstjekket. Det maa vist vaere en del aar siden Kastrup vandt prisen for bedste lufthavn for det var da helt til grin. Der var ikke plads til flere folk ved tjekket i terminal 1 saa alle blev sendt hen til Terminal 2, hvor der saa var 100m koe ti minutter senere. Et skilt forkyndte at det kunne tage lidt laengere tid pga. terroristangrebet d. 11. september. Jo tak, fuld forstaaelse for det, men nu er det altsaa fire aar siden og amerikanerne har naaet at starte to krige siden, mens Kastrup i den mellemliggende tid ikke har naaet at goere plads til et par ekstra gennemlysningsmaskiner og ansaette ekstra personel. Saa er det da ogsaa retfaerdigt at I er saa dyr at flyve fra.
Men Lufthansa floej til tiden og afsted gik det. Foerst til Frankfurt og saa videre over vandet. Som en lille spoeg fra Luftwaffes side havde de sat portugisiske tekster paa de viste film mens de saa havde henholdsvis spansk og tysk lydspor. Aha. Jeg kedede mig dog saa meget at jeg rent faktisk saa Monster-in-law (svigermonster) med skiftende tysk og spansk tale. Det bliver den film bestemt ikke bedre af... eller ogsaa goer den.
Slumre. Spise. Slumre. Film. Spise. Slumre. Ahhh... at rejse er at leve, men man lever ikke mens man rejser.

Posted by lyster 17:08 Tagged air_travel Comments (0)

Farvel Maersk...

Det maatte jo ske foer eller siden

semi-overcast 22 °C

Pokkers pokkers pokkers... Efter mange aars rejsen rundt omkring i verden lykkedes det saa endelig at misse et fly. Saa nu hvor jeg burde vaere hjemme i Danmark og se Broendby taeve FCK (nu taber de sikkert ogsaa; en ulykke kommer sjaeldent alene) sidder jeg i stedet i Munchen og venter paa at klokken skal blive 20.15 og jeg kan komme hjem med naeste Maersk air fly.
Og hvordan kunne saadan noget saa ske. Ak ja, en grum historie om Oktoberfest, vaekkeure der ikke fungerer, tog der misses og saa selvfoelgelig en foelge af at jeg ikke sov i naerheden af Tysker Lars. Naermere detaljer kan gives ved forespoergsel.
Man skal jo altid se paa det positive i disse situationer (som mor altid siger naar jeg ringer hjem og forklarer at jeg har mistet alle penge, papirer mv.). Denne gang maa det vaere at jeg i et anfald af fremsynethed bookede flyet til Buenos Aires imorgen i stedet for i dag... Det havde unaegteligt vaeret lidt vaerre hvis jeg missede min sydamerikas tur.. Ahh, man skal aldrig sige aldrig og jeg er jo ikke ligefrem hjemme endnu...
Afsted til lufthavnen og saa haaber jeg Murphy holder fri resten af dagen.

Posted by lyster 07:27 Archived in Germany Tagged round_the_world Comments (0)

(Entries 21 - 25 of 32) « Page 1 2 3 4 [5] 6 7 »