Rejsende Lyster

Det lykkedes at faa vasket og pakket taske paa ny, hvilket basalt set betoed at halvdelen af toejet blev pillet ud. Det eneste man har brug for i Buenos Aires (BA) er 4 t-shirts, et par bukser, lidt sokker og tilsvarende undertoej. Resten kan vel koebes paa stedet.
Lidt noerd er man vel stadig saa faktisk blev det meste af de 6 timer jeg havde til raadighed brugt paa at installere og fylde min nyerhvervede Ipod Nano med musik. Ak ja, saa pludselig var det atter sent og der var to timer til flyet gik. Toej, kamera og alt andet der laa paa bordet blev smidt i tasken og saa gik det ellers afsted mod endnu en lufthavn.
Ahh, Koebenhavn. Utroligt naar det hele fungerer. Naaede lufthavnen med en time til overs, men hvad skuer jeg? Koeen til check-in skranken startede naesten ved togperronen. Det er tydeligvis sparetider hos SAS. Gudskelov er det muligt selv at checke ind ved at benytte de automater der er opstillet over det hele. Indsaet deres billet, vaelg siddeplads i flyet, hvor mange stykker bagage oensker de at checke ind, er de frequent flyer, er de boesse, saet selv bagageseddel paa taske og aflever den ved skranken.
Med et sidste kig paa den enorme koe der stadig voksede begav jeg mig mod sikkerhedstjekket; glad for at hoere til det teknologiske A-hold der ikke behoever at staa i koe foran check-in skranken... men til gengaeld kan staa i koe ved sikkerhedstjekket. Det maa vist vaere en del aar siden Kastrup vandt prisen for bedste lufthavn for det var da helt til grin. Der var ikke plads til flere folk ved tjekket i terminal 1 saa alle blev sendt hen til Terminal 2, hvor der saa var 100m koe ti minutter senere. Et skilt forkyndte at det kunne tage lidt laengere tid pga. terroristangrebet d. 11. september. Jo tak, fuld forstaaelse for det, men nu er det altsaa fire aar siden og amerikanerne har naaet at starte to krige siden, mens Kastrup i den mellemliggende tid ikke har naaet at goere plads til et par ekstra gennemlysningsmaskiner og ansaette ekstra personel. Saa er det da ogsaa retfaerdigt at I er saa dyr at flyve fra.
Men Lufthansa floej til tiden og afsted gik det. Foerst til Frankfurt og saa videre over vandet. Som en lille spoeg fra Luftwaffes side havde de sat portugisiske tekster paa de viste film mens de saa havde henholdsvis spansk og tysk lydspor. Aha. Jeg kedede mig dog saa meget at jeg rent faktisk saa Monster-in-law (svigermonster) med skiftende tysk og spansk tale. Det bliver den film bestemt ikke bedre af... eller ogsaa goer den.
Slumre. Spise. Slumre. Film. Spise. Slumre. Ahhh... at rejse er at leve, men man lever ikke mens man rejser.