A Travellerspoint blog

Oct 2005

Sokker, steaks og tango

sunny 26 °C

Mandag d. 3/10
Efter undervisning tog jeg ud til Shopping Abasto der er et stort indkoebscenter og ligner ethvert andet stort indkoebscenter.. men nogle gange kan det jo ogsaa have sine fordele. Kiggede forbi en stor musik butik og koebte en Jamie Cullum til Andrea for $17. Normalt naar man rejser saa er man jo vant til at faa faldbudt kopi cd'er hele tiden, men dette er altsaa en helt igennem original cd til en fjerdedel af prisen i DK. Man kommer jo til at taenke paa hvorfor det skal koste saa meget at koebe musikken i Danmark. Naar de saelger cd'er i Argentina, hvor kommer saa de hoejt besungne penge til kunstnerne som alle jo er enige om skal have loen for deres arbejde. Hvorfor skal det koste 80,- at downloade en cd uden cover, uden transportomkostninger for fabrikanten? Jeg har ladet mig fortaelle at der derude i det ganske land findes personer der downloader omtalte musik fra internettet uden at betale for det, men et eller andet sted maa det da ogsaa kunne goeres billigere...
Nyder stadig min nyindkoebte Ipod og det er soerme lykkedes at opdatere den med det nye Kashmir album. Laekker laekkert.
Koebte derudover en bog om Boca Juniors til Eduardo ($18) der jo er stor fan af dem og desuden havde foedselsdag i soendags. Claudia og Dani ville meget gerne vaere med i gaverne saa de betalte lidt penge og soergede for at faa dem pakket fint ind samt skrevet nogle kort. Vi fik saa afleveret gaverne et par dage senere og de blev naturligvis meget glade. Tror ikke helt de forventede at faa gaver (ud over lejen) af deres lejere.
Fik derudover koebt sokker og det kan maaske lyde trivielt men er det langtfra. Generelt er tingene langt billigere her end i europa med mindre man koeber importvarer som elektronik for saa kommer man godt nok til at betale, og det billiges er helt klart maden. Det kan kort koges ned til (ikke maden): Mad er billig, sokker er dyre. I hvilket andet land kan man faa en stor steak med pomfritter og et glas vin paa en udemaerket restaurant for den samme pris som et par middelgode sokker. Det giver jo ingen mening. De billigste sokker jeg har fundet koster 15 danske rigsdaler hvilket jo er ca. det samme som i DK og jeg har kigget meget efter sokker (ja, man bliver jo nysgerrig). Der maa vaere en sokkemafia i BA der har sat sig tungt paa markedet og holder priserne oppe. Jeg forstaar det ikke, men der maa da vaere potentiale for at importere nogle billige kinesiske sokker hertil. Bare et forslag.
Tirsdag d. 4/10
Man bliver hurtig traet af at vaere lyshaaret naar man konstant bliver antastet paa gaden af saelgere af alt fra laeder til noegne kvinder, og saa er det upraktisk med det kraftige garn saa jeg besluttede at blive klippet og den slags skal de saamand kun have 15,- for. Ind til peluqueria og jeg fik fremstammet et par af de faa ord jeg kunne: "Corto". Jeg fik nok sagt det lidt for meget og for han tog det meget bogstaveligt og mens han fortalte om sin italienske foedeegn i Napoli saa stroeg saks og maskine lystigt igennem haaret. Vupti. 7mm. Takker.
Fik koebt lidt ind og tog saa til Cafe Tortoni hvor jeg moedte pigerne og vi fik set det hoejt besungne tangoshow der ifoelge Lonely Planet skulle vaere baade billigt og uturistet. Meget maa have aendret sig siden LP sidst kiggede forbi for prisen var steget til det dobbelte og det var blevet en.. hmmm... anelse mere turistet. De holdt lige et lille intermezzo midt i showet og spurgte hvor folk kom fra hvorefter den flinke mand paa violin saa kunne spille en lille melodi fra hjemlandet... Turistet? Naehh.. krumme krumme taeer.
Det var bestemt noget andet tango end det der danses af "normale" folk. Showtango og saa smaa indslag af en smoertenor og noget gaucho-dans. Ak ja. Ikke helt hvad jeg forventede men meget interessant, og vi fik da drukket en masse roedvin og fortsatte paa bar bagefter til kl. 4-5. Normale sengetider.
Onsdag d. 5/10
Tog hjem efter undervisning og fik lavet steaks igen. 500g oksekoed og det stegningen lykkedes en hel del bedre denne gang. Kunne godt blive vant til den slags mad... mmhhh... Og saa lige et glas god roedvin til.
Torsdag d. 6/10
Efter undervisning fik jeg igen spist noget hjemmelavet steak (hjemmestegt) og saa gik turen til Confiteria Ideal hvor vi skulle proeve noget tangoundervisning. Muy mal. Vores underviser proevede forgaeves at faa os til at have den rigtige positur uden rigtig at laere os hvordan trin og rytme skulle vaere. Lyt til musikken og bevaeg jer rundt. Jo tak, men saa er det jo for pokker en vals vi danser din klaphat. Han fortalte saa bagefter at det var foerste gang han underviste og for tangoens fremtid i BA, haaber jeg ogsaa det var sidste. Efter dette foerste fejlslagne forsoeg var vi rimelig nedtrykte men besluttede os for at proeve igen hos en laerer som Eduardo kendte loerdag. Denne gang gik det noget bedre og Alberto var en anelse mere paedagogisk. Grundtrinnene blev hurtigt laert og inden de foerste to timer var gaaet havde vi oven i koebet faaet et par ekstra smaa trin indoevet saa det faktisk foeltes som om man dansede tango. Pigerne blev fuldtstaendig besat af det og insisterde paa at tage tango lektioner hver eneste aften indtil de rejste hvilket vil sige i alt 6 lektioner. Til Albertos timer, der blev afholdt forskellige steder rundt omkring i byen, var der flest piger saa der var aldrig pauser til stakkels mig. Det er knagme haardt at danse tango i to timer uden pause. Til gengaeld gik det hurtigt fremad og jeg begyndte saa smaat at fatte konceptet med at foere og, ligesaa vigtigt, begyndte de at lade sig foere. Allerede efter tre lektioner dansede vi rundt til en milonga selvom det godt nok ikke var noget koent syn. Det bliver ogsaa rimelig svaert naar man kun har 5-6 variationer paa et overfyldt dansegulv hvor der kommer dansepar flyvende i alle retninger. Perdon, perdon, perdon. Fik da ogsaa danset ind i et par stykker.
Men tango er en fed dans fordi den er saa fri. Det er en stor improvisation og man behoever bestemt ikke foelge rytmen i musikken slavisk.. faktisk er det bedre ikke at goere det, hvilket ifoelge Brian Birke goer ham til en udemaerket tangodanser da han ikke har nogen rytmesans.. :-)

Posted by lyster 3:58 PM Archived in Round the World | Argentina Comments (0)

Museer og bytur

sunny 22 °C

Og nok en gang faar jeg skrevet noget. Det gaar jo forrygende...
Fredag d. 30/9
Nok en dag med shopping og jeg tog denne gang bussen til centrum og vadede hele vejen ud af Av. Santa Fe til Palermo. Jeg var blevet antastet af en flink poteño paa gaden en af de forrige dage da jeg kiggede i butikker og han forklarede mig at det bedste sted at shoppe var langs Santa Fe saa det maatte jeg jo hellere proeve selvom pigerne var sikre paa han var boesse. Meget muligt, men hvem har mere forstand paa shopping end dem.
Var forbi Gisela Gunti bagefter og fik snakket med hende. En meget frisk dame og jeg aergrer mig idag over at jeg ikke tog spansk hos hende fra starten. Aev baev.
Spiste hjemme og tog saa til Palermo Viejo, Plaza Serrano for at moedes med Brian Birke, en fyr fra Rigshospitalets kollegie der bor i BsAs i et halvt aars tid. Selvom jeg ikke boede paa kollegiet samtidig med ham har vi moedt hinanden et par gange til fester, og da han blev ramt af min spammail fra BA tog han kontakt til mig. Var lidt spaendt paa hvordan det skulle spaende af men han er rigtig flink og har en speciel humor. (Haaber det er i orden at jeg fortaeller lidt om dig, Brian). Han var taget herover for at bo sammen med en argentinsk pige han havde kendt i et stykke tid og sidst set i sommers. Havde faaet forhandlet en laekker aftale med sit arbejde om at arbejde i BsAs, fremlejet lejligheden og var taget afsted for at leve med droemmekvinden. Supertragisk havde hun oparbejdet en slags stress depression i ugen op til og det blev foerst klart da han ankom til BsAs, saa det var mere eller mindre slut med forholdet. Han havde det efter omstaendighederne godt selvom han sagde at det havde vaeret en rimelig haard maaned med et stoerre forbrug af lommetoerklaeder...
Vi moedtes paa Bar Abierto kl. 22 eller deromkring. Jeg glimrede vist med at komme en halv time for sent hvilket var 5-10 minutter mere end Brian.. men det er ligesom mere accepteret her i BsAs... Saa turede vi ellers rundt paa diverse barer og diskoteker i Palermo indtil kl. 5 hvor flere af stederne af uransagelige aarsager lukkede. Hoejst usaedvanligt for BA.
Loerdag d. 1/10
Paa nettet igen. Rodede med den forbandede linux server.. Endte med at den helt opgav aevret og lukkede helt af.. Arrghhh... hvorfor sker saadan noget altid naar man sidder paa den anden side af jorden. Den faar saa mange taesk naar jeg er tilbage. Maatte tilsidst have Heine over og genstarte skidtet. La puta computadora.
Tog til Recoleta og moedtes med pigerne kl. 20 til La noche de los Museos, et arrangement lig Kulturnat i Koebenhavn. Alle museer var aabne fra 19 til 2 og de fleste havde desuden et eller andet alternativt arrangement. Vi startede paa Museo de las Bellas Artes med en masse nutidig argentinsk kunst.. men da Argentina foerst blev selvstaendigt i 1816 saa er det meste af kunsten her jo nutidig.
Gik alene rundt og kiggede paa den fine kunst til tonerne af Mikael Simpson fra min fine nye Ipod Nano. Ak ja, det er ikke mange blaerepoint jeg faar for min nyerhvervelse herovre, men er blevet rigtig glad for den. Det er skoent at kunne slappe af til noget hjemlig musik naar man traver igennem byen eller sidder og boejer verber. Naah, men imellem alle disse argentinske kunstnere falder jeg over en specielt der har nogle vanvittig levende billeder af havnen og skibe. Det er naesten saa de staar ud af laerredet og jeg bruger ret lang tid foran dem. Da jeg bagefter fortaeller til pigerne om min nyfundne kunstner viser det sig at det er den mest beroemte maler fra BsAs. Det er vist foerste gang jeg har kunnet se hvorfor en maler er bedre end andre saa der kom min foerste kunstneriske optur.
Tog paa restaurant og fik den stoerste steak jeg nogensinde havde faaet (indtil det tidspunkt) for 34,-. Fortsatte derefter aftenen med diverse musikalske arrangementer rundt om i byen og var sent hjemme.. igen.. Efter en stille foerste uge, hvor min lever hvilede sig oven paa et par haarde dage i Toscana og Munchen er den saa smaat ved at komme op i omdrejninger igen og der gaar jo ikke en aften uden at vi deler en flaske god roedvin. Men det goer alle andre jo ogsaa i BsAs.
Soendag d. 2/10
Lavede lektier i solen paa taget. Vi har en skoen tagterasse, ikke saa meget paa grund af udseendet, men fordi den er fredelig og solfyldt.. og det skal man soerme soerge for at saette pris paa i denne larmende og travle by. Gik derefter til La Boca igennem San Telmo hvor der var gang i det store ugentlige antikvitets og kunst marked. La Boca er den fattige bydel i sydoest hvor man ifoelge guideboegerne ikke skal gaa alt for langt vaek fra turistomraaderne, men jeg ville nu gerne se havnen. Saa jeg travede og travede ud igennem rimelig soergeligt udseende gader blot for at finde en del af industrihavnen der ikke var saerlig meget i brug. Gamle skibe der vist ikke havde sejlet meget laenge, og en havn der var naesten sandet til. Soergeligt syn. Der er altid noget skraemmende ved den slags menneskeligt affald/forfald.
Slap tilbage til turistomraaderne uden at blive overfaldet og fik set det beroemte Caminito. Var ikke synderligt imponeret, men det er da meget paent. Et par gader hvor husene er malet i meget straalende farver. Yderst turistet og jeg blev da ogsaa hevet ind paa en café hvor de lige havde en lille tangoforevisning for turisterne. Pigerne havde faaet lejet en argentinsk film som jeg saa den foerste halve time af uden at forstaa noget som helst. Meget mystisk og det var ikke kun fordi jeg ikke fattede hvad de sagde for der blev ikke sagt ret meget. En film der ville faa Bogart til at graede af glaede og Leth til at ligne den rene aktion instruktoer...

Posted by lyster 8:57 PM Archived in Round the World | Argentina Comments (0)

(Entries 6 - 7 of 7) Previous « Page 1 [2]