Rejsende Lyster

Onsdag d. 26/10
Efter endnu 9½ timers transport nåede jeg Uyuni hvor jeg omsider kunne finde et hotel. Togturen gik flot igennem de bolivianske bjerge men efter at det blev mørkt var der ikke så vanvittig meget sjov ved det. Har ikke rigtig mærket noget til højdesyge efter at jeg er kommet op i 3600m højde, men mine ben begyndte at gøre ondt, som om de led af vokseværk, mod slutningen af togturen. Måske et symptom... eller også bare et symptom på 38 timers kontinuerlig rejse. Rart var det i hvert fald ikke..
Ledte efter et sted at sove og det første hostel var fyldt. Mødte en underlig italiener med samme behov og vi endte i et dobbeltværelse. Han var godt nok en sær snegl og snakkede hverken spansk eller engelsk. Held og lykke i sydamerika, kammerat, for det er altså småt med folk der kan italiensk.. Kunne ikke sove pga. føromtalte smerter i benene og kulde. Det er koldt om natten. Rigtig koldt, og isolering er jo ikke ligefrem slået igennem endnu.
Torsdag d. 27/10
Jeg vågnede op, hvilket jo som regel indikerer at man er faldet i søvn så på et eller andet tidspunkt så jeg havde da fået et par timers søvn. Italiener-kaj var smuttet, hvilket egentlig ikke gjorde mig specielt ked af det. Tavsheden mellem os var næsten for meget, og mine små forsøg på at snakke spansk til ham blev ikke rigtig til noget.
Jeg trillede ud i Uyuni for at finde noget morgenmad og måske en tur til saltørkenen der er det eneste man kan gøre her... At finde en tur var bestemt ikke noget problem. Var ikke engang nået ud af bygningen før jeg var i et rejsebureau. Efter et par ivrige sælgere i diverse andre butikker endte jeg med en to dages tur med en flink italiener, Alessandro. Kunne ikke helt overskue en 3-dages tur hvor størstedelen af tiden ville foregå, spærret inde i en jeep. Specielt ikke, når jeg skulle videre med bus til La Paz bagefter.
Efter et varmt bad og noget morgenmad shoppede jeg noget varmt undertøj med Alex og det kom jeg sandelig ikke til at fortryde. Først på eftermiddagen kom vi så afsted mod verdens største saltsø.. og den er godt nok stor. På vejen stoppede vi ved et lille saltudvindings...sted. Fabrik ville nok være lige i overkanten for et familieforetagende hvor mor og døtre sad i mørket i en os af brændt salt og saltstøv og fyldte salt i poser. Lige en sag for Red Barnet, men de har vel for travlt med at redde parisiske prostituerede på stripklubber..
Nåede vel frem til Hotel de Sal der lå midt ude i saltet og meget passende var bygget fuldstændig i salt, og her skulle vi så overnatte. Stedet bød ikke på de store attraktioner bortset fra salt, så vi brugte resten af eftermiddagen i solen og fjollede rundt med 7-årige Kevin, hvis forældre driver hotellet. Jeg troede først han var åndsvag, men måske bare lidt understimuleret når man bor på et salthotel uden at se andre børn.
Det var ganske interessant at være ude i saltørkenen og vi fik vores oplevelse helt for os selv da vi var de eneste overnattende gæster. Vi håbede naturligvis hele tiden at der ville kigge et par svenske piger forbi, men til trods for en masse stjerneskud blev det ikke til noget. Så meget for den barnetro.
Nød en smuk solnedgang og så blev det rigtig rigtig koldt. Gudskelov for mine nye uldsokker og lange underbukser.. eller så lange som man nu kan få dem i Bolivia, hvilket vil sige lige under knæene. Endte med at drikke os halvfulde i noget afskyeligt rom.
Fredag d. 28/10
Det var meningen at vi skulle blive hentet kl. 11.30 og fortsætte vores tur rundt i saltet, men der gik lige et par timer mere inden vores redning kom. Afsted mod en ø i saltet fyldt med store kaktusser og så til en nydelig vulkan. Der var selvfølgelig ikke tid til at klatre op på den, og jeg mangler stadig at bestige et eller andet bjerg..
To timers køretur tilbage til Uyuni, en pizza og så 12 timer mere med bus til La Paz.. arghh.. jeg er fuldstændig smadret på nuværende tidspunkt og trænger bare til at være det samme sted et par dage, men jeg har ikke tid til at stoppe op for jeg skal være i Cusco i Peru d. 2. november.. Gud, hvor jeg dog hader fastsatte datoer.. aldrig mere.
Lørdag d. 29/10
Tjekkede ind på Hotel Torino i La Paz og fik et varmt bad. Skønt, men det ville have været bedre hvis ikke man fik stød når man rørte ved bruseren. Der er noget underligt ubehageligt ved få stød af en 220V installation når man står i vand til anklerne. Ventede hele tiden på at få det store stød, men jeg overlevede og blev ren i processen..
Ud i byen og jeg endte ved katedralen på Plaza San Francisco hvor alle de små skopudsere sværmede om mine stakkels sko der altså ikke skal pudses. Endte tilsidst i snak med Adolfo der læser på universitetet og ikke snakker et ord engelsk. Glimrende lejlighed til at få pudset det spanske af.. En overordentlig flink fyr der lige havde en eftermiddag ledig til at tage sig af en dansk turist. Jeg er dybt imponeret af ham. Han har et fuldtidsjob på en restaurant til 500 danske kroner i måneden, og så er han DJ på et diskotek hvor han tjener 40 kroner for 8 timers arbejde. Plus noget andet løsarbejde når han har tid... og så et universitetsstudie ved siden af alle hverdagsaftener.
Men vi trillede rundt i byen og kiggede lidt på seværdigheder, et museum, udsigt over La Paz, noget frokost og et par øl ind imellem det hele. Jeg var så storsindet at betale for frokost, øl og taxature men det løb også kun op i 40 kroner, hvilket betyder en del mindre for mig end for ham.
Nada más. Nu ud og spise lidt billig mad og drikke et par øl i La Paz der er endnu en positiv overraskelse. Synes den er pænere end jeg havde forventet.

Ohhh... min kommende kiropraktor bliver et lykkeligt og rigt menneske. Efter 26 timers bustur (vi var kun 5 min forsinket) nåede vi endelig La Quiacha på grænsen til Bolivia. Ud af bussen, hæve lidt ekstra penge i Argentina (det var vist ikke sikkert om man kunne finde en hæveautomat der tog visa på den anden side af grænsen) og så ellers ind i Bolivia. Mit middelmådige og yderst begrænsede spanske er rigeligt til at klare sig rundt så endnu ingen problemer.
Over grænsen, til togstation og købe billet til Uyuni, der skulle have nogle meget store udtørrede saltsøer. Toget afgår om en lille times tid så der var lige tid til at checke mail og fortælle at jeg stadig lever.
Turen var præcis så kedelig og forudsigelig som man kunne forestille sig af 26 timer i bus. Og det var ikke fordi vi kørte langsomt at det tog så lang tid. Gode veje hele turen. Argentina er bare et møgstort land. Den første dag kørte vi hen over Argentinas flade landbrugsland fyldt med køer og afgrøder og byerne så ganske pæne ud. Natten igennem kørte vi så langsomt op i højderne og i formiddags nåede vi så op til den højslette der udgør en stor del af Bolivia.. tror jeg.
Det ligner til forveksling Iran, hvilket vil sige et trøstesløst landskab med bjerge, grusbjerge og sletter fyldt med sten og lidt krat hist og pist. Ikke ligefrem et sted man kunne forestille sig at bo i længere tid af gangen. Men når man kommer fra pandekage Danmark så har alt med top jo en vis charme.
Det er fedt endelig at komme igang med at rejse igen for selvom jeg har været afsted en måned vil jeg ikke ligefrem kalde det at bo i BsAs at rejse. Nærmere et studieophold i en anden europæisk by. Nu tænker jeg for første gang på at jeg skal passe på mine ting, ikke blive hustlet af lokale charletaner og bliver passet op af lokale der gerne vil hjælpe mig mod un pocito plata... Ja ja.. når en 9 timers togtur koster under 50 danske rigsdaler kan det vel ikke gå helt galt.
Nu afsted til toget og endnu 9 timers transport, men jeg er bare glad for at jeg ikke er tvunget til at blive i Villacion en nat. Det virker ikke som den mest interessante by, men de har da en udemærket internet café hvor man kan komme til at ændre sproget.. ÆØÅ.. :-)

Saa er det tid til at komme afsted, og tidspunktet kunne ikke vaere bedre. Efter et par uger med sol og til stadighed varmere vejr har det vaeret delvist overskyet de sidste par dage og idag gik det saa amok med regnvejr hele dagen a la Danmark. Saa er det ikke helt saa svaert at sige farvel. Farvel.
Til trods for at jeg har vaeret her en maaned har jeg naturligvis ikke faaet planlagt det ordentligt saa jeg tog ind paa et rejsekontor og forhoerte mig om flyrejser nordpaa mod Bolivia. Det var der sjovt nok ingen af imorgen og den paa onsdag koster 800,- saa det bliver til en 26 timers bustur fra imorgen kl. 10. Deres busser skulle dog vaere yderst behagelige og med god plads og saa kan det jo ikke afskraekke. Har jo haft fornoejelsen af verdens vaerste bustur ned igennem Sumatra men det var selvfoelgelig 9 aar (arrghhh...) og en hel del magelighed siden.
Tjahh, mangler jo stadig at faa skrevet om mine sidste to uger i BA, men det maa vente til jeg lige pludselig faar tid. Nu gaelder det foerst et hurtigt kig paa Bolivia og dernaest noget vandring i Perus bjerge. Det kan ikke gaa helt galt.
Den sidste uge har ellers vaeret stille og rolig efter at de oestrigske piger tog til videre. Skiftede til en ny spansk laerer der gik en del mere op i at snakke spansk. Kunne godt maerke fremskridt efter en uge med 15 timers spansk og jeg kan saa smaat goere mig forstaaelig saa laenge det ikke indebaerer svaere verber eller underlige ord. Og det er nok ogsaa ret sjaeldent det lykkes mig at boeje noget som helst rigtigt i datid... men men men. Det gaar fremad.
De sidste par dage har jeg stormet rundt og shoppet mig klar til bjergene. Der er blevet koebt jakke, fleece, vandresko og alt muligt andet habengut som sikkert ikke er noedvendigt. Derudover har jeg faaet shoppet mig et par tangosko hvis nu man skulle falde over et blankpoleret dansegulv i DK.
Blev desuden lidt skraemt af beretninger om alle de sygdomme man kunne paadrage sig i junglen saa jeg tog paa apoteket og fik alle de vaccinationer jeg skulle have haft for en maaned siden. Gul feber, tyfus, hepatitis a+b (kunne jo ligesaa godt tage dem begge to) og stivkrampe.. naar man foerst kommer igang, saa... Saa jeg er pumpet fuld af sygdom og har faktisk gaaet rundt og hostet lidt og faaet hovedpine de sidste par dage. Eller ogsaa er det bare indbildning. Og jeg ved godt at vaccinationer foerst virker efter 2 uger, saa jeg haaber ikke jeg bliver ramt af grumme bakterier indtil da.
Det er ellers en ren fornoejelse at faa vaccinationer her. Man gaar ind paa det naermeste apotek og siger hvad man skal have. Betaler for vaccinen og faar den stukket i haanden (ja, altsaa ikke med en naal) og saa kan man gaa ind i et lille rum hvor der staar en flink dame og stikker dig med din medbragte vaccine. Og det er vist det eneste hun goer for hun var godt nok god og effektiv. Ak ja, hvis bare alle kunne stikke som hende. Tror egenlig ogsaa det er ret billigt hernede. Endte med at betale 750,- for hele showet og det virker jo ikke saa dyrt efter danske normer.. Der skal doktormanden da ikke kigge ret meget paa en naal foer det koster 500,-.
Nu afsted mod Bolivia.

Saa er det vist ogsaa ved at vaere laenge siden jeg har givet livstegn fra mig og denne gang bliver det bare et kort et. Jeg har haft urimeligt travlt den sidste uge, langt over hvad man burde forvente naar man er paa ferie. Med 4 timers spansk om dagen, 2 timers tango hver aften og saa den obligatoriske flaske roedvin der skal drikkes bliver der ikke meget tid til overs til dagbog, lektier eller andre uinteressante goeremaal.
Nu er der kommet lidt mere fritid i kalenderen saa jeg vil proeve at faa skrevet noget de foelgende dage.
I gaar var jeg ude ved La Bombonera, Boca Juniors stadion for at koebe mig en sortboersbillet til aarets kamp. River vs Boca der spilles om et par timer. Den maaske stoerste klassiker i fodboldens verden... og farligste efter hvad folk siger. Det lykkedes at finde en billet til de lidt roligere siddepladser for 100 pesos, saa nu bliver det spaendende om jeg kan finde det rigtige sted uden at faa alt for mange taev af hidsige fans... og dem er der 75.000 af.
Nu afsted. Chau.

Fredag d. 7/10
Moedtes med Brian kl. 21.30 paa Bar Abierto i Palermo for at spise noget aftensmad med ham og pigerne (og det er altsaa stadig de oestrigske toeser, Rasmus), men pigerne var paa shoppingtur saa de dukkede foerst op kl. 23. Lettere sultne fandt vi en yderst fin restaurant med noget af den mest hippe indretning jeg har set. Der kan de fancy steder i Koebenhavn altsaa godt gaa hjem og laegge sig. Saa der sad vi i vores sofaer og kiggede rundt paa alle de smarte folk og spiste vores 3 retters menu med vin inkluderet for 45 kroner. Det er jo ikke saa galt, men maden var nu heller ikke noget at skrive hjem om... hvad jeg jo ellers lige har gjort, men lad nu det ligge.
Jeg havde i en brandert naevnt at jeg i mit tidligere liv havde stiftet bekendtskab med den aedle salsa-dans og da pigerne ogsaa engang havde proevet det i et par timer skulle vi paa salsadisco. Afsted til Azugar ved Abasto hvor der blev danset en simpel form for salsa. Ikke helt saa laekkert som alle de andre solbrune, unge elegante folk der slangede sig paa dansegulvet, men sjovt. Tror de lukkede kl. 6.30 og saa trillede vi paa restaurant og fik morgenmad inden turen gik hjem i bus... Kom i seng kl. 8.30. zZZZZZzz
Loerdag d. 8/10
Nu begyndte det at blive haardt at leve i BA. Op kl. 13 efter 4 timers soevn og efter et bad afsted til marked i Palermo. Her trillede jeg saa rundt i min egen lille verden og kiggede paa kunst, folk og en ufattelig masse toej og tasker.. ak ak.. kvinder og deres tasker og oestrigske piger er aabenbart ikke anderledes end de danske. Vi besluttede os tilsidst for at tage til tango hos Alberto i Belgrano (barrio) og det var som foer naevnt supergodt. Stor optur og jeg var godt paa vej til at blive tangokonge. Alberto sagde i hvert fald at jeg havde talent.. eller noget i den stil. Mit spanske er jo ikke ligefrem flydende...
Bagefter til fest med Arthur, en oestrigsk bekendt som var paa besoeg i BA, hos nogle af hans designer venner. Flinke folk men snakkede ikke pokkers meget engelsk. Sluttede aftenen af i Sociel Center Armenia eller noget i den stil hvor der var milonga til kl. 6. Koerte paa nuvaerende tidspunkt kun paa roedvin og oel og kunne godt maerke traetheden presse sig paa. I seng klokken lidt i 7.
Soendag d. 9/10
Langt langt borte hoerte jeg noget banke paa en doer og stemmer der raabte paa en eller anden Tue. Naaede lige at faa 4 timers soevn inden jeg blev hevet op for at snakke med de kaere foraeldre der naturligvis brugte det telefonnummer jeg havde givet dem. Saa ku´ jeg laere det. De kunne ikke hoere hvad jeg sagde, men jeg fik da hoert dem og det var jo meget hyggeligt. Kunne ikke sove med det samme bagefter.
Om eftermiddagen tog jeg med pigerne til Recoleta marked og moedtes med nogle af deres poteños venner som vist var ret interesseret i mere end pigerne kunne levere. Forlod dem og kiggede paa lidt spansk i solen inden turen igen gik til tango i Belgrano.
Fik noget laekker Ravioli hos den flinke restauratoer ved siden af vores hus for 11,-. Nam nam. Og saa holder de aabent til kl. 23.30.
Mandag d. 10/10
Der er to undervisere i min lille bitte spanskskole og de hedder begge Mariangeles. Forvirrende... Jeg havde saa nummer to Mariangeles i dag og hun var vaesentlig bedre end den foerste. Snakkede ikke saa meget engelsk og havde en vaesentlig mere forstaaelig udtale af spansk. Besluttede mig for at skifte skole efter denne uge.
Saa til Palermo og koebe skjorte og baelte. Spiste paa en laekker cafe hvor jeg ogsaa moedte Andrea og Martin (www.martindeluca.com). Tror nok han er boesse, men kan ikke rigtig greje om de har noget koerende. Det hele er saa mystisk. Andrea tog med til tango men var ikke den store haj til det. Efter 3 timers tango og milonge lektioner var der milonga til sent paa natten. Vi fik danset en hel del ogsaa efter at alle de seje tangodansere indtog gulvet. Superskaegt. Trillede hjemad kl. 2.