Rejsende Lyster

Ahh, endnu engang proever jeg at saette mig til tasterne og faa fyret noget dagbog af. Det er godt nok ikke blevet til meget, men intet nyt er jo som regel godt nyt, med mindre man bor i en Pakistansk jordskaelvsramt landsby.
Tirsdag d. 27/9
Gik lidt rundt i solen og spiste frokost paa Café La libreria de las Madres. En café/boghandel drevet af moedrene til nogle af dem der forsvandt i de moerke aar fra 1978-83 (ca. ca.) hvor militaerdiktaturet huserede. Militaeret trak sig foerst tilbage efter at have tabt Falklandskrigen i ´83, men det betyder altsaa ikke at der er ro. Under urolighederne i 2001/2002 hvor bankerne indefroes alle penge blev 27 draebt i BsAs, saa det har en rimelig livlig nutidig historie. Noget andet end Danmark hvor det vildeste man kan svinge sig op til er en sandseloes frygt for en fugleinfluenza samt en lille heksejagt paa cykelkommentatorer i ny og nae... Det var alstaa graensen for hvad man kan tillade sig i nypuritanske Danmark.
Mere spansk, mere steak og vaesentlig bedre denne gang.. altsaa steaks, ikke spansk.
Hmm... det er vist ogsaa paa tide at skrive et par ord om de forskellige personer jeg fordriver tiden med.
Jeg bor sammen med to oestrigske piger, Claudia og Dani (kort for Danica), og de viste sig at vaere ganske flinke saa de vil i fremtiden blive omtalt som "pigerne". De taler flydende spansk (og engelsk), hvilket har vaeret en fordel i mange situationer, men ligeledes har jeg saa heller ikke faaet praktiseret mit ikke eksisterende spanske.
Saa er der den argentinske familie som er lidt speciel og som det foerst er lykkedes at greje med oestrigernes mellemkomst. Da jeg foerst saa en enlig mor med tre boern og en aeldre herre, troede jeg naturligvis at hun just var blevet skilt og boede sammen med bedstefaren, men det var altsaa ikke helt saadan. Altsaa: Andrea har to boern fra et tidligere aegteskab paa henholdsvis 17 (Tomas) og 15 (Camilla). Saa er der Paloma paa 5, som vist nok er et lille uheld paa et noget senere tidspunkt med en ganske anden herre. Det har jeg ikke helt faaet paa plads endnu, men sikkert er det i hvert fald at hun levede med en anden kvinde da hun fik Paloma. Denne kvinde hed ogsaa Andrea (kaldet Andreita) og det forhold holdt indtil for et par aar siden. Har endnu ikke spurgt hvad der sluttede det, men det afstedkom at Andreita flyttede til Barcelona hvor hun stadig er.
Eduardo (foedt 1930) har boet i huset i 3 maaneder siden han blev skilt fra sin kone og han er altsaa far til Andreita, altsaa eks-kaerestens far... Det tog lidt tid foer vi fattede det.
Men de er allesammen rigtig flinke og meget sjove. Det ville dog vaere sjovere hvis jeg kunne vaere sjov med dem, men indtil videre pludrer jeg loes paa en blanding af forkert boejede verber, engelsk og dansk. Efter 3 uger i daglig kontakt med en 5 aarig maa jeg faktisk tilstaa at hun er ret sjov og jeg proever naesten dagligt at kommunikere med hende. Min boernetaerskel er nu kommet helt op paa 15-20 minutter om dagen hvilket maa siges at vaere store fremskridt i forhold til tidligere tiders decideret boernehad.
Onsdag d. 28/9
Tilbage til fortiden. Jeg gik med pigerne ud for at shoppe nogle vandresko til Dani hvorefter vi tog til Palermo Viejo og satte os paa café paa Plaza Serrano og kiggede paa vores respektive spansklektier. Oestrigerne tager spansk timer hos en flink kvinde som jeg var i kontakt med, Gisela Gunti. Hun havde desvaerre ikke tid den foerste uge, saa jeg hoppede over til en anden skole, men de er rigtig glade for hende.
Sad og kiggede paa spansk til ret sent inden jeg smuttede hjem. Moedte pigerne og vi endte med at sidde oppe den halve nat og snakke. Fik lusket alle historierne ud af dem, selvom det dog ikke er saa svaert.. Som regel skal man bare spoerge. Maa nok erkende at jeg er udstyret med en rimelig kraftig nysgerrighed og en tilsvarende mangel paa fintfoelelse saa jeg plejer at spoerge indtil jeg faar svar. Den slags virker paa to maader: Enten finder man hurtigt ud af en masse ting om hinanden og kommer som regel ogsaa taettere paa personen eller ogsaa bliver folk virkelig irriterede paa mig... De fortalte. Om religion, kaerester, utroskab i forhold, kysserier i Brasilien (jeg skal simpelthen til det land; det lyder for vildt) og alle de andre ting man kan snakke om kl. 4 om natten.
Torsdag d. 29/9
Jeg tog til BsAs med meget lidt toej saa en stor del af tiden har gaaet med at faa bragt toejmaengden op paa et niveau saa jeg i det mindste kunne klare mig bare et par dage. Altsaa er der blevet kigget meget efter bukser og skjorter, og de har rigtig rigtig meget laekkert toej. Det er bare ikke helt saa let at koebe bukser her, for godt nok har de mange modeller, men det geniale koncept vi har i Europa med baade en livvidde og en benlaengde er ukendt her. Du kan faa en stoerrelse 34 men saa er det et spoergsmaal om held og udholdenhed at finde en model hvor benlaengden passer og roeven ikke sidder nede om knaeene. Det er haardt arbejde at proeve 30 par bukser i 5 forskellige butikker og den ene model passer daarligere end den anden. Tilsidst tog jeg bare det foerste par bukser der sad nogenlunde.
Naah, men denne morgen ledte jeg efter busker paa Entre Rios (to blokke fra hjemmet) og saa videre ind ad Corrientes hvor der godt nok mest er boghandlere og teatre.. og mange af dem.. rigtig mange. De er yderst glade for boghandlere og teatre at doemme efter hvor mange der ligger spredt rundt omkring i byen.
Efter spansk undervisning fra 16-19 koebte jeg ind til koedsovs og det er saa sidste gang jeg har gjort det. Troede det kunne goeres billigt, men maa erkende at det er langt billigere at spise ude end at koebe ind som enkeltperson. Naar man nu kan faa en kaempe portion laekker Ravioli fra butikken lige ved siden af for 11,- hvorfor saa overhovedet bekymre sig om madlavning.
Tog til Cafe Tortoni paa Av. Mayo kl. 23 og moedte pigerne. Vi troede vi skulle se et tango show, men det var forlaengst udsolgt saa det blev i stedet til en del roedvin og noget pool. Kl. 2 var vi paa vej hjem men besluttede at tage til Milonga paa Confiteria Ideal. Her kostede det 12 pesos at komme ind men saa var der ogsaa fuld gang i tangoen til kl. 4.30. Vi bestilte igen en flaske god roedvin til den fyrstelige sum af 28 kroner og morede os saa med at se alle de gamle argentinere svinge sig rundt til tangoen. Det ser jo legende let ud, men men men... efter at have proevet det selv bliver man klogere. Pigerne blev hevet op af et par tangoproffer og det saa faktisk udemaerket ud naar de dansede med nogen der forstod at foere. Mig var der selvfoeligelig ingen der inviterede ud.. heldigvis.
Tog hjem kl. 4 mens der stadig var gang i dansegulvet. De gaar simpelthen aldrig i seng her i BsAs.
Et par ting om tango. En Milonga er en tango dansesession med tilhoerende musik. Der spilles som regel en 3-4 numre i traek hvorefter der saa kommer 30 sekunder med rock eller pop af en art. Det faar saa alle til at fortraekke fra gulvet hvilket jo er meget snedigt hvis man ikke er tilfreds med sin dansepartner. Derefter fortsaettes der saa med tango igen. Man kan tilsyneladende ikke sige tango uden ogsaa at skulle paaduttes Milonge (er ikke sikker paa stavningen). Trinnene kan minde lidt om tango, men den danses i et helt fast gaa tempo og mangler netop derfor charmen ved tango. Der bliver som regel spillet et par Milonge numre i loebet af aftenen. For ikke at naevne en speciel form for folkedans som de ogsaa praktiserer. Man kan jo rende rundt og danse hver aften hele livet og stadig laere noget... og nogle af de gamle gubber der jonglerer med unge kvinder paa dansegulvet ser da ogsaa ud som om de har tilbragt et par aar sammenlagt paa de bonede gulve.
Tango er desuden ikke kun en dans men ogsaa en musikart saa selvom der er masser af steder med tango er det langt fra alle hvor det er dansen de mener.

Hmm.. havde forestillet mig at jeg ville faa skrevet langt mere paa den her dagbog, men som saedvanlig er der andre ting der virker vigtigere.. Naah, til sagen.
Mandag d. 26/9
Omsider oprandt saa dagen hvor jeg skulle laere noget spansk, selvom det kun var to timer. Ville gerne have haft 20 timers spansk om ugen fra den foerste dag, men det kunne alligevel ikke lade sig goere naar man spurgte dagen foer. Ak ja, service niveauet naermer sig jo hjemlige tilstande.
Jeg vandrede ad Avenida Corrientes ned til Puerto Madera der er BAs meget flotte havneomraade. Et par forstoerrede svoemmebasins med lidt baade og omgivet af hippe caféer fyldt med hippe folk. Buenos Aires er en by hvor café liv er blevet loeftet til et helt nyt stadie. Der er caféer overalt, saa lige meget hvor man er, er der ikke langt til den naermeste kaffebiks hvor man kan faa sit koffeinfix. Soergeligt at jeg ikke drikker kaffe i byen hvor alting foregaar over en kop Café con leche. Kaffe og kage. Det er saa vigtigt at selv McDonalds har erkendt det, og i alle McDonalds er der en McCafé lige indenfor doeren hvor man kan faa kaffe og en kage.
Sad i solen ved havnen og fik laest lidt i den bog jeg havde faaet fra Christelle i Toscana. Det er meget passende en rejsebog, skrevet af en canadisk ven af dem der altid omtales som: "Creepy Dan" og efter at have laest bogen kan jeg udemaerket forstaa den betegnelse. Der bliver ikke lagt fingre imellem og han udleverer gladeligt sig selv og alle han kommer i naerheden af. Men meget morsomt beretter han om hans oplevelser da han som 25 aarig rejser rundt i oesteuropa. Vel har de aldrig rejst saerlig meget foer, men deres maade at tackle rejseproblemer maa betegnes som ... stupid. De flygter f.eks. ud af Tyskland efter at vaere landet i Stuttgart fordi de ikke kan kommunikere med en mand i lufthavnen. Med rimelig grad af selvironi har han da ogsaa kaldt bogen: "The Idiots". Naah, tilbage til mandag.
Havde min foerste spanskundervisning fra 17-19 og moedte her min laerer Mariangeles (der skal vist klaskes en apostrof eller to paa det navn, men jeg kan simpelthen aldrig huske hvor de skal vaere, saa det dropper vi) der er en flink, trind (paent ord for svaer, der er et paent ord for.. hmm.. fed) kvinde der forhaabentlig kan faa laert mig lidt spansk i en fart.
Vi gik igang med grammatikken med det samme og det gik hurtigt op for mig at spansk ikke lader tysk meget tilbage hvad angaar regler og boejninger.. foej for pokker hvor er der mange maader at boeje verber paa. Og vi var stadig kun i nutid. Fremtiden saa moerk og dyster ud.
Nu har jeg saa haft spansk i en uge og fremtiden er blevet nutid og ganske rigtig dyster. Jeg har tydeligvis vaeret meget optimistisk da jeg planlagde denne maaneds tilbagevenden til skolebaenken. Det er naesten to aar siden jeg sidst havde undervisning og hele 10 gode aar siden jeg forlod fransk i gymnasiet med et heldigt 8-tal. Jeg troede maaske at de mellemliggende aar havde gjort min hjerne klar til endnu et fremmedsprog, men jeg maa desvaerre sande at den naegter at huske nye ord, har svaert ved at boeje kendte ord og generelt lukker helt ned naar den bliver tiltalt paa andet end dansk eller engelsk.
Jeg er udstyret med en lille, graensende til ikke eksisterende, paedagogisk taalmodighed og den goer sig ikke kun gaeldende naar det drejer sig om andre personer. Naar ting ikke lige fungerer med det samme har jeg en tendens til at blive... hmm... irriteret.. iblandet lige dele vrede og frustration. I de 20 timer jeg har haft spansk paa nuvaerende tidspunkt har jeg haft de foerste 5 kriser hvor jeg havde lyst til at droppe det hele og bare rejse fra BA med den foerste bus jeg stoedte paa. Igaar (d. 4/10) naaede frustrationerne nye hoejder i min evindelige roden rundt i verberne: ir, hacer, tener, ser og haber. Irregulaere verber fungerer simpelthen ikke i min semi-tekniske hjerne.
Jeg haenger dog stadig paa og foeler en lille bitte smule fremskridt. Havde samlet 8 timer i den foerste uge, men har saa sat fuld damp paa fra denne uge og tager 4 timer hver dag fra 14-18. I den foerste uge kiggede den argentinske familie forventningsfuldt paa mig hver gang jeg havde vaeret til undervisning, som og jeg ved et mirakel pludselig var blevet flydende i spansk, hvorefter de snakkede loes. Det bidrog bestemt ikke til succesoplevelserne. Nu har de vist naermest opgivet mig og gaar naermest i ekstase naar jeg kan praestere at sige to sammenhaengende ord. Nok om spansk.
Om aftenen fik jeg koebt ind til et steaks og det var godt nok noget af det laekreste koed jeg har set. Da jeg aldrig rigtig har proevet at stege den slags lykkedes det selvfoelgelig at give den alt for meget men den smagte nu stadig udemaerket. Stegte lidt blandede groentsager til og saa skal man jo ikke have andet. 500g koed og 200g groentsager, det er vist lige praecis hvad doktormanden anbefaler. Det er en absurd verden hvor de dyreste oksesteaks man kan finde i supermarkedet koster det samme som kylling. Hvem gider saa gnaske i fjerkrae, bortset fra fedtforskraekkede kvinder.

Saa er det vist tid til at faa skrevet lidt paa dagbogen inden det hele er glemt igen. Foelgende skulle gerne vaere en kort beretning om de foerste dage i BA.
Loerdag d. 24/9
Jeg er som sagt flyttet ind hos en flink familie bestaaende af: Mor Andrea, gammelfar Eduardo og boernene Tomaz (17), Camilla (15) og Paloma (5). De er allesammen meget flinke, men taler naesten intet engelsk, hvilket er godt men lidt frustrerende naar man nu har lyst til at spoerge om noget eller forklare et eller andet... men det bliver forhaabentlig bedre.
Andrea fik forklaret mig at jeg skulle flytte vaerelse fordi der ville flytte to oestrigske piger ind i mit vaerelse, hvilket jo var helt fint. Saa ud med Eduardo og ind med mig i hans vaerelse. Efter en del anstrengelser fik hun ogsaa forklaret mig at hun holdt fest om aftenen og at jeg var inviteret. Et yderst sympatisk traek at invitere sin lejer med til fest.
Oploeftet begav jeg mig ud i solskinnet for at finde noget mad og jeg endte i San Telmo der er boheme kvarteret i Buenos Aires. Her ligger antikbutikkerne og gallerier og dem er der godt nok mange af. Sad paa Plaza Dorrego og fik en sandwich og en oel og noed solen og den obligatorisk tangoopvisning der ofte er paa offentlige steder. Det er en meget stilfuld og overlegen dans og det bliver jeg noedt til at proeve paa et tidspunkt.
Jeg var ikke sikker paa hvornaar festen ville starte saa jeg tog tidligt hjem og var der kl. 19, hvilket var ca. to en halv time foer nogen af gaesterne. Skal lige vaenne mig til den argentinske livsstil hvor doegnrytmen er rykket tre timer tilbage om aftenen. Man spiser kl. 22 (ogsaa til daglig), gaar paa café omkring midnat, paa diskotek eller lignende kl. 3 og saa fester man ellers til kl. 6-7 stykker om morgenen. Saa passer det lige med at man faar noget morgenmad inden man gaar i seng. Omsider har jeg fundet det rette sted til mit B-menneske liv.
Jeg moedte ogsaa de to oestrigske piger, Claudia og Dani (egentlig Daniza da hun oprindelig er fra Kroatien), der begge er 24 og faerdige med medicinstudiet i Wien. De snakker udemaerket spansk og igennem dem har jeg saa omsider faaet opklaret hvem jeg bor hos. Og det er en laengere historie... saa den maa vente lidt.
Andrea er uddannet psykolog og arbejder som direktoer paa en engelskskole og gaesterne var primaert hendes engelskundervisende kolleger, hvilket gjorde min aften en hel del lettere. Der havde paa et tidspunkt vaeret en mandlig engelsklaerer, men han havde kvittet saa nu var det kun kvinder. En sand hoensegaard, men de var nu meget sjove. Deres kaerester snakkede ikke ret meget engelsk (det synes jeg nu ikke der er ret mange der goer her i BA) saa jeg blev noedt til at konversere med kvinderne hele aftenen. Der blev drukket rigelige maengder af roedvin og efter indtagelse af den mexicanske mad blev der danset rundt i stuen.
Naar man nu sidder i et fremmed land saa falder snakken jo rigtig ofte paa lighederne men specielt forskellen mellem landene og paa et eller andet tidspunkt skal man saa forklare hvad minimumsloennen er i DK. Tjahh, hvad skal man sige. De kigger naturligvis noget naar man forklarer at man minimum tjener 16000,- men saa skal man altsaa lige huske at der betales minimum 50% skat, at lejligheder koster en mindre formue, at biler er udenfor raekkevidde, at der er 25% moms og desuden skatter paa alt muligt andet. At en oel koster 45,- i byen og et cafe besoeg hurtigt tager en halv dagsloen.
Naar man laegger det hele sammen saa faar man faktisk ikke saa meget ud af pengene i DK og hvis det skal koges ned til livskvalitet saa kommer man ret langt med faa penge i Buenos Aires. Som engelsklaerere tjener de lidt mere end gennemsnittet (afhaengig af hvor mange elever de kan skrabe sammen) men de gaar ud og spiser aftensmad hver anden dag, frokost paa cafeer hver dag. Naar toilettet blokerer saa ringer man efter en blikkenslager osv. Men det aendrer selvfoelgelig ikke ved det faktum at det bestemt ikke er alle der har det saa godt og at en almindelig offentlig ansat tjener omkring 1600,- om maaneden. Unaegtelig ikke meget hvis man har en familie at forsoerge.
De sidste gik kl. 5 og saa hjalp jeg Andrea med opvasken inden jeg smuttede i seng.

Soendag d. 25/9
Claudia, Dani og jeg tog til Recoleta kirkegaard hvor bl.a. Evita Peron ligger begravet sammen med resten af den argentinske elite. Et underligt sted med endeloese labyrinter af smaa mausolaeer i alle stilarter fra 1822 og saa op til i dag. Den bliver stadig brugt.
Gik lidt rundt paa det store marked der var i den naerliggende park og fandt saa en hyggeligt cafe hvor vi fik noget at spise. Jeg fik koebt en guide til busserne og efter lidt roden rundt i den lykkedes det soerme ogsaa at tage en bus hjem.
Trafikken i Buenos Aires er ikke saa kaotisk som man skulle tro. De har paa et tidligt tidspunkt indset at modkoerende trafik ikke var forenligt med den argentinske koeremaade, saa alle veje er ensrettede med nogle enkelte undtagelser og trafikken glider faktisk rimelig let. Et kig i min busguide siger mig at der er ca. 200-300 busruter i byen og naesten ligegyldigt hvor man er kan man finde en bus der gaar direkte til ens destination. Der er selvfoelgelig ingen fastlagt koereplan men jeg har endnu ikke skullet vente mere end 2 minutter paa en bus. Og de koerer saa vidt jeg ved naesten hele natten. Sweet.
Nu kan jeg vist ikke sidde og rode mere foran computeren. Det er "El noche de los museos" i aften saa jeg skal paa museer hele natten. Mere foelger forhaabentlig snart.

Ahhh, endelig fremme. Har nu vaeret i Buenos Aires i hele 4 dage og foeler mig allerede hjemme. Der er ikke noget bedre end at laere en ny storby at kende. Den foerste dag hvor alt er nyt og fremmed, ingen forstaar dig, alt er beskidt og anderledes (ahh, saa anderledes er det nu heller ikke her, men generelt set). Indtil man langsomt vaenner sig til de nye omgivelser, lyde, lugte og den jaevnt forurenede luft. Der er vel en grund til at saa mange i BA ryger, for det goer nok ikke den store forskel. Jeg kan i hvert fald maerke dagene blive flaaet af mit liv i den anden ende for hvert aandedrag jeg tager. Og saa alligevel. Har man foerst vaeret i New Delhi eller en anden indisk storby, saa er resten af verden jo et oekologisk paradis.
Til sagen: Ankom til lufthavnen, haevede penge og ringede til Etty, en flink aeldre dame jeg var blevet refereret til af en spansk skole jeg havde mailet med. Jeg er tydeligvis ved at blive gammel og fik naesten et panikanfald i flyet da jeg taenkte paa det, for jeg har i den sidste uge mailet med flere spanskskoler i et forsoeg paa at planlaegge mit ophold. Australierne kiggede ogsaa vantro paa mig da jeg fortalte dem om mine forberedelser, og mente bestemt ikke der var grund til den slags forudseenhed. Alt ordner sig naar man naar frem... og det har godt nok ogsaa vaeret min leveregel indtil videre. I flyet overvejede jeg ligefrem at droppe alle de kontakter jeg havde mailet med og saa finde noget helt andet... bare for ikke at planlaegge, men besluttede mig saa alligevel for at hoere hvad Etty kunne tilbyde af bolig.
Tog en bus til byen og en taxa til Etty og hun havde et vaerelse hos en spansk dame der boede med sine tre boern. Fint, og saa gik jeg hen og kiggede paa sagerne. Andrea (moderen) var yderst imoedekommende til trods for at hun ikke snakkede et ord engelsk, men jeg var jo heller ikke kommet for at snakke engelsk. Vaerelset saa fint ud og der var en stor tag terasse man kan benytte. Og til 1150 danske kroner for en maaned bliver det jo heller ikke meget billigere. Ahh, det goer det nu nok. Der er i hvert fald en del der har fundet billigt logi i doeraabninger rundt omkring i byen.
Efter et bad brugte jeg saa resten af dagen paa at vandre rundt i byen og se paa herlighederne. Vel er den beskidt og larmende, men naar man lige vaenner sig til det saa er der faktisk rigtig mange flotte gamle huse (kunne godt traenge til noget vedligeholdelse) og parker spredt rundt i byen. Overalt er der caféer, restauranter og smaa boder med sandwich, empanada, slik og sodavand. Og priserne... uhhh la la...
Indtil for fire aar siden havde Argentina bundet deres peso til den amerikanske dollar, ligesom vi i oejeblikket binder kronen til euroen... med den lille forskel at vores valuta rent faktisk er staerk nok til at foelge med euroen (og faktisk ogsaa staerkere end euroen, saa vidt jeg ved). De finansierede deres med laan, og flere laan indtil de praktisk taget gik statsbankerot og blev noedt til at slippe dollaren.. og vupti. Fra en dag til den anden droppede Pesoen til en tredjedel. Surt for den almene argentiner der indtil den dag havde vaeret naesten ligesaa rige som den vestlige verden, men godt for alle os andre.
Et par priseksempler:
1 times internet: 2-3 kroner. Og internet caféer ligger paa hvert gadehjoerne. Bogstaveligt talt. De er overalt med maksimum 100m imellem. Internettet er slaaet igennem hernede, men faa har internet i hjemmet. Perfekt for en lille skabsnoerd som mig saa naar jeg ikke terper spansk eller nyder solen (og den skinner hele tiden) saa sidder jeg og tamper loes i tasterne...
Et McDonald meal: Den internationalt anerkendte maalestok for et lands rigdom (dog med undtagelse af HongKong): 18,- Har dog endnu ikke proevet det... hvorfor skulle man da ogsaa det.
Busser: under 2 kroner.
Oel: Faas som regel i 1 liters flasker (hvor sympatisk), 4 kroner.
Roedvin: Fra Mendoza, glimrende roedvin, 10-20 kroner.
Og saa har jeg lige afleveret min fulde toejsamling bestaaende af 3 t-shirts og 4 par sokker til vask. En vask koster 9 kroner, men saa afleverer man altsaa ogsaa bare toejet til den flinke dame der vasker, toerrer og laegger det sammen for dig. Ligesom at bo hjemme. Tak for 19 gode aar, mor... :-)

Nu ud i solen og terpe lidt spansk.

Det lykkedes at faa vasket og pakket taske paa ny, hvilket basalt set betoed at halvdelen af toejet blev pillet ud. Det eneste man har brug for i Buenos Aires (BA) er 4 t-shirts, et par bukser, lidt sokker og tilsvarende undertoej. Resten kan vel koebes paa stedet.
Lidt noerd er man vel stadig saa faktisk blev det meste af de 6 timer jeg havde til raadighed brugt paa at installere og fylde min nyerhvervede Ipod Nano med musik. Ak ja, saa pludselig var det atter sent og der var to timer til flyet gik. Toej, kamera og alt andet der laa paa bordet blev smidt i tasken og saa gik det ellers afsted mod endnu en lufthavn.
Ahh, Koebenhavn. Utroligt naar det hele fungerer. Naaede lufthavnen med en time til overs, men hvad skuer jeg? Koeen til check-in skranken startede naesten ved togperronen. Det er tydeligvis sparetider hos SAS. Gudskelov er det muligt selv at checke ind ved at benytte de automater der er opstillet over det hele. Indsaet deres billet, vaelg siddeplads i flyet, hvor mange stykker bagage oensker de at checke ind, er de frequent flyer, er de boesse, saet selv bagageseddel paa taske og aflever den ved skranken.
Med et sidste kig paa den enorme koe der stadig voksede begav jeg mig mod sikkerhedstjekket; glad for at hoere til det teknologiske A-hold der ikke behoever at staa i koe foran check-in skranken... men til gengaeld kan staa i koe ved sikkerhedstjekket. Det maa vist vaere en del aar siden Kastrup vandt prisen for bedste lufthavn for det var da helt til grin. Der var ikke plads til flere folk ved tjekket i terminal 1 saa alle blev sendt hen til Terminal 2, hvor der saa var 100m koe ti minutter senere. Et skilt forkyndte at det kunne tage lidt laengere tid pga. terroristangrebet d. 11. september. Jo tak, fuld forstaaelse for det, men nu er det altsaa fire aar siden og amerikanerne har naaet at starte to krige siden, mens Kastrup i den mellemliggende tid ikke har naaet at goere plads til et par ekstra gennemlysningsmaskiner og ansaette ekstra personel. Saa er det da ogsaa retfaerdigt at I er saa dyr at flyve fra.
Men Lufthansa floej til tiden og afsted gik det. Foerst til Frankfurt og saa videre over vandet. Som en lille spoeg fra Luftwaffes side havde de sat portugisiske tekster paa de viste film mens de saa havde henholdsvis spansk og tysk lydspor. Aha. Jeg kedede mig dog saa meget at jeg rent faktisk saa Monster-in-law (svigermonster) med skiftende tysk og spansk tale. Det bliver den film bestemt ikke bedre af... eller ogsaa goer den.
Slumre. Spise. Slumre. Film. Spise. Slumre. Ahhh... at rejse er at leve, men man lever ikke mens man rejser.