A Travellerspoint blog

En kold og våd Istanbul

Hvad man gør med 20 timer ved Bosperusstrædet?

rain 6 °C

Min plan om en januar på sejlskib i Caribien mislykkedes desværre men midt i al elendigheden og det danske vintervejr fik min gamle ven (fra Aabenraa) Søren og jeg aftalt at tage et eller andet sted hen i slutningen af januar. Over et par flasker rødvin blev der surfet flybilletter, men priserne til Ghana og Sierra Leone var en anelse pebrede. Til gengæld kunne Mumbai (Bombay) nås forbavsende billigt. Billetter blev købt og så skete der ikke så meget mere før jeg pakkede taske d. 16/1 og fløj afsted om eftermiddagen.
En af grundende til de prisvenlige billetter var sikkert at vi havde 20 timers ventetid i Istanbul. Glimrende.. så havde vi lige tid til at kigge på moskeer og fez inden vi nåede varmen. Med håndbagage tog vi en taxa til den gamle bydel hvor turistindustrien har været så fornuftige at placere de store og kendte moskeer tæt på billige hostels. Det var lørdag aften og de rejsende holdt fest på hostellet. Fest er måske en mild overdrivelse. 6 personer drak øl og spillede kort. Efter et par øl og og mere kortspil tog vi i byen med et par argentinske fyre og en slovensk pige. Vi fik aldrig spurgt om deres navne, men døbte dem i stedet Argentina1 og 2 og Slovenia. Meget lettere at huske.
Mit indtryk af Tyrkiet har altid været varme, men Istanbul i januar lader ikke Danmark meget efter. Temperatur på 6 grader og støvregn det meste af tiden. Heldigvis var der varme på diskoteket.. og høj musik. Så vi gik hurtigt videre til en mere lokal bæverding med livemusik, masser af fællessang og flinke folk der gerne ville skåle med os og lære os at danse... og i takt med vandpibe- og ølindtag øgedes vores modtagsomhed.
Søndag blev der travet rundt i en meget våd og trist version af Istanbul. Store seværdigheder som Den Blå Moske og Ayasofia blev set og foreviget. Fjollet hat blev købt. Kebab blev spist. Cola blev drukket... med stor tilfredshed. Og broen til Asien blev krydset. På broen stod de tyrkiske familiefædre skulder ved skulder med hver deres fiskestang og hev, hvad der lignede, små bitte sild og af vandet. Umiddelbart virkede det ikke som noget der var værd at fiske og da slet ikke de rejer de satte på krogen. Men der var bid næsten hver gang og de virkede glade til trods for kulden.
Om eftermiddagen tog vi atter i lufthavnen, satte os til rette i sædet og faldt i søvn inden vi var lettet. Afsted mod varmen.

Posted by lyster 22:59 Archived in Turkey Tagged backpacking

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Comments

... har efter min mening aldrig været det vigtigste ved at fiske... men nu er jeg jo heller ikke fisker

by tejl

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint