A Travellerspoint blog

San Miguel de Allende

Mere by i bjergene

sunny 25 °C

Vel ankommet til San Miguel de Allende tjekkede jeg ind på Hostel Alcatraz der var rigtig hyggeligt og svært at komme fra og på den måde levede ganske fint op til sit navn. Havde både kvalme og hovedpine om eftermiddagen og var i tvivl om hvorvidt det skulle tilskrives de meget lokale tacos jeg havde spist om morgenen eller den enorme mængde kopi M&Ms jeg havde indtaget under busturen. Bortset fra det har der ikke været de store problemer med maden... og maven.
Om lørdagen vandrede jeg lidt rundt i byen, kiggede på de nydelige huse, kirker, pladser og nød den for det meste rene bjergluft. Aftenen kom og sammen med to mexicanere der boede på hostellet gik jeg ud i natten. Eduardo, ingeniør i nabostaten der var på weekendtur for at score og Javier, selvudlært smykkefremstiller der rejste rundt i Mexico og solgte sine varer. Startede på en lokal bar og røg videre på den irske bar (er der et sted i verden der ikke har en irsk bar?) hvor jeg faldt i snak med Juan Carlos fra Mexico city, nu bosat i San Miguel, grafisk designer, model i fritiden, vil gerne være skuespiller i New York og naturligvis bøsse. Det siger jo sig selv.
Fik også snakket med et par søde piger i starten af trediverne og vi tog allesammen på byens diskotek hvor indgangen kostede den fyrstelige sum af 100 pesos (45kroner). Det burde jo nok kunne holde pøbelen væk.
Der har været flere kommentarer omkring manglen på skamfulde historier fra de varme lande i denne blog og det er virkelig ikke fordi jeg udøver selvcensur men der er bare ikke rigtig noget at berette om. I modsætning til hvad mange har forestillet sig så har min tur igennem Mexico ikke været eet langt togt fra seng til seng fyldt med brændvarme señoritas... desværre. Det skal jeg da være den første til at beklage.. :-) Men der skal naturligvis være lidt til krykhusarerne så tilbage til diskoteket lørdag aften.
I vanlig langsom stil overvejede jeg hvad jeg skulle gøre ved den ene af pigerne som jeg nu havde snakket en del med. Hun virkede interesseret i mig, men jeg er godt nok ikke nogen scoretrold så jeg hyggesnakkede naturligvis videre... Hun begyndte at danse lidt rundt og gjorde mig opmærksom på at jeg burde følge trop. Tilsidst greb hun mig i skridtet for at få mig med på dansegulvet og dette forstærkede yderligere min fornemmelse af at hun var interesseret i mere end blot historier fra det kolde Danmark. Da hun samtidig nævnte noget om cojones syntes jeg grænsen var nået og jeg ville i hvert fald ikke stå tilbage for nogen mexicansk kvinde så jeg kyssede hende fast og bestemt. Det gjorde vi så et stykke tid indtil en vred herre kom hen og med et par vrede gloser overfor hende bekendtgjorde at han gik hjem. Det viste sig at være hendes mand der åbenbart også var med i byen og havde siddet i en sofa ved siden af. Den tyggede hun lidt på men endte med at løbe efter manden... ak ja, så har man også prøvet at blive udnyttet som jalousigenerator. Ganske fornøjeligt og harmløst så længe den forulempede ikke beslutter sig for at få afløb for sine frustrationer på mig.

San Miguel de Allende ligger som sagt i bjergene og har et klart lys der har gjort den yderst populær blandt malere fra USA og europa op igennem de sidste 40 år. Det har skabt et stort udenlandsk community som i de senere år er blevet forstærket af pengestærke pensionister fra USA der benytter byen som base om vinteren. Med et ry som kunstby tiltrækker den også en masse selvudnævnte kunstnere så kvaliteten varierer meget i de mange små gallerier der ligger overalt i byen. Dem fik jeg så kigget lidt på om søndagen. En udemærket beskæftigelse når man har tømmermænd.
Tog på en lokal bar om aftenen med nogle af dem fra hostellet og endte med at betale størstedelen af regningen på 60 kroner for 9 øl. Javier, smykkemageren, insisterede på at give mig nogle øreringe som betaling så nu mangler jeg nogen at forære lidt tingeltangel til. Forslag modtages gerne.

Tidligt tidligt næste morgen gik turen så til Mexico City, videre mod nabobyen Toluca hvor jeg om eftermiddagen tog et fly til Cancun og herfra tog en bus til Playa del Carmen. Men det er en helt anden historie.

Ak ja... det går langsomt med at få skrevet på bloggen. Jeg er nu nået til en lille strand ved stillehavskysten hvor jeg regner med at holde jul inden turen går tilbage til DK. Næste gang skal jeg have købt mig en lille rejsebærbar så jeg har noget at lave på de lange busture. Der er trådløst internet på rigtig mange cafeer og restauranter og så ville man også slippe for frustrationerne med ødelagte tastaturer og langsomme computere.

Posted by lyster 17:29 Archived in Mexico Tagged backpacking

Email this entryFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint