A Travellerspoint blog

Ahh... afslapning

Når man har mor og far på ferien..

sunny 31 °C

Mandag, 12/9
I et vanvittigt anfald af overskud stod jeg tidligt op, fik løbesko på og tog en tre kvarters tur rundt i området. Det er jo præcist som man forestiller sig det med små huse rundt langs idylliske veje, smukt krydret med et par store herregårdsvillaer. Og så lige en hidsig scooter eller bil som man kaster sig ud i rabatten for at undgå.
Efter en hurtig dukkert i poolen var der kæmpe morgenmad a la Jymie og så blev der ellers slappet af ved poolen resten af formiddagen. Den store pool der hørte til villaen skulle vise sig at være omdrejningspunkt for det meste af ferien i toscana og der er da heller ikke taget ret mange billeder fra huset uden at den er med.
Om eftermiddagen kørte vi ind og kiggede lidt på Lucca der er en charmerende by hvor den gamle bymur er intakt hele vejen rundt om den gamle bykerne. Simon demonstrerede for første gang sit imponerende kendskab til Italien og ledte os sikkert forbi et hav af gelateri'er (isbiks) indtil han fandt det helt rigtige sted. Som han kyndigt forklarede skal de have så meget is som muligt i de enkelte bokse og isen skal være pyntet med ekstra snask.. noget i den stil. Jeg overlod her som så mange gange siden førertrøjen til de andre. Ingen grund til at blande mig for meget i planlægningen. Vi var i forvejen 9 i vores gruppe og de fleste ville gerne bestemme.
Der blev købt stort (enormt) ind til de næste par dage og så stod den ellers på mere pool og et kæmpe aftensmåltid.

Tirsdag, 13/9
Vores visit i Lucca faldt sammen med en af to årlige processioner igennem byen så det var vores plan for tirsdag. Ceremonien fandt først sted kl. 20 men det viste sig at være ganske svært at nå selvom det eneste vi lavede hele dagen var at ligge ved poolen og drikke kolde øl. Pludselig skulle vi også have noget at spise så vi smuttede på pizza restaurant inden vi tog ind til byen. Der var vi så først kl. 22, og troede egentlig at hele showet var overstået, men med vanlig italiensk sløvhed så vandrede de stadig rundt i gaderne. Nydeligt klædt ud i gamle dragter og med trommer, trompeter, faner og naturligvis med armbrøst og sværd i hånden..
Igennem hele byen var der tændt stearinlys langs murene hvilket må have været et kæmpe job, men det var jo meget kønt at se på.

Posted by lyster 1:01 AM Archived in Family Travel | Italy

Email this entryFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Table of Contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint