A Travellerspoint blog

Wien

Højkulturelt og vådt snowboard

semi-overcast -9 °C

Ahhh… Wien. Hjemsted for alle de ting vi kender og elsker mest. Snitzlen, valsen, Mozart og chokolade i diverse former..
Claudia fandt mig vandrende rundt på Wien Süedbahnhof, et ganske ucharmerende betonbyggeri som heldigvis ikke er kendetegnende for Wien. Jeg blev indlogeret i hendes lejlighed, fik noget morgenmad og inden hun smuttede på arbejde blev jeg udstyret med et kort og lidt informationer om hvor jeg burde begive mig hen i Wien.
Claudia og Danica (Dani) kender jeg fra min måned i BsAs hvor de lejede det andet værelse hos Andrea. I to uger mødtes vi næsten hver aften til tango og rødvin og nu skulle de altså prøve at overbevise mig om Wiens utallige goder.
Resten af fredagen gik med lidt sporadiske forsøg på shopping på den store butiksgade, Maria Hilfestrasse, og derefter en gåtur rundt om og igennem Wien. Så var den by set og den er såmænd meget pæn. Masser af store svulstige bygninger spredt med rund hånd udover byen, en flod (Donau), et par store kirker, et nyt bycenter med højhuse og lidt småbjerge i udkanten af byen. Hvad kan man så forlange mere?
Jeg tog deres metro/s-tog hjem til Ottakringer kvarteret hvor Claudia havde sin fine lille lejlighed. Kvarteret er opkaldt efter det bryggeri der ligger tæt på hendes lejlighed (eller også er det omvendt), og det er et af de fattigste kvarterer i Wien.. eller boheme kvarteret, som Claudia prøvede at sælge det. Ahh ja… få et par fattige kunstnere til at flytte ind i din bydel og så er det pludselig boheme i stedet for ghetto… men det ligner stadigvæk noget dårligt vedligeholdt skidt.
Claudia kom hjem lidt efter mig og vi fik lavet en virkelig ussel pastaret. Hun var småsyg og skulle derfor ikke drikke (ret meget) og så kunne hun jo samtidig køre os rundt i hendes lille Golf. Vi hentede Dani og tog så på Palmehuset, en lækker cafe/restaurant med DJ og loungestemning. God stil. Sluttede aftenen af på et noget mere snusket diskotek. Mindre god stil.
Lørdag prøvede vi at finde et sted at spise brunch, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Vi endte med at tage ind til byen og spise ”pallachinken” eller noget i den stil på en restaurant der serverede ægte wiensk mad. Det er efterhånden ved at gå op for mig at østrigerne spiser en del søde varer som hovedret. De har masser af ”traditionelle” retter som ville ryge ind under dessert i Danmark. Helt klart et område for Danisco.
Claudia skulle til farmands fødselsdag, så Danica og jeg overtog hendes lejlighed og gik i krig med rødvin og Kaiser Schmann; en pandekageagtig ret hvortil jeg lavede æblemos. I tilberedelsen af denne glimrende spise, som jeg havde smagt i Buenos Aires, er det dog bydende nødvendigt at man ikke tager fejl af salt og sukker… verdammt.. Så det var lige til skraldespanden og så endte vi med at bestille sushi.
Vi mødtes med Claudia på en natklub i museumskvarteret men gik relativt tidligt hjem for at komme på ski dagen efter.
Det blev til gengæld en meget speciel oplevelse. Efter at have skaffet et snowboard til Dani kørte vi 1½ time op til skisportsstedet… i regnvejr. Og regnvejret fortsatte hele vejen op på pisten. Efter 30 minutter var vi fuldstændig gennemblødte men vi fortsatte stædigt hele eftermiddagen indtil de lukkede.. som nogen af de eneste. Sneen var egentlig ikke helt umulig men det var mere sjældent end skønt og det krævede i hvert fald noget Jägerte at køre i det føre.
Mandag havde Claudia sat sig for at vise vor smuk Wien var og det er jo også lettere når solen skinner og temperaturen ligger på den rigtige side af 20 grader. Så turen gik op i bakkerne vest for byen hvorfra man kunne gå tur i skønne parker og spise frokost med udsigt over Wien. Eftermiddagen blev brugt i selskab med Dani efter at hun var færdig med sit arbejde på hospitalet. Jeg havde hele tiden haft et ønske om at være en smule kulturel når jeg nu var i kulturens højborg og vi havde kigget på forskellige musikarrangementer, men intet havde passet hvad angik tidspunkter og priser. Da vi alligevel kom forbi statsoperaen kiggede vi ind for at se om de havde billige billetter og endte med at stå i kø 30 minutter for to billetter til 25 kroner stykket til aftenens forestilling. Super, men så var det ståpladser til balletten Svanesøen. Mmmhh.. ballet. Det er så tredje gang jeg ser sådan en fætter og anden gang det var Svanesøen. Jeg tror aldrig rigtig jeg kommer til at sætte pris på svansede mænd i tights og kvinder der danser på tåspidserne.
Claudia havde inviteret et par veninder til min fødselsdagsfest da vi endelig nåede tilbage til lejligheden og så er det jo altid sjovt at blive fejret. Der blev serveret lidt sprudelwasser og chokolade, men staklerne skulle alle tidligt op og studere eller arbejde.
Tirsdag var det så endelig blevet tid til at vende næsen mod Danmark. Heldigvis på business class.. :-)

Posted by lyster 14:18 Archived in Austria Tagged family_travel

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint