A Travellerspoint blog

Trento, 14. marts

Arbejd, snowboard, snowboard, arbejd

sunny

Så er det atter lykkedes at undslippe den grumme og tilsyneladende uendelige danske vinter og så må jeg jo hellere skrive lidt i min rejsedagbog. Og denne gang er rejsen faktisk ikke kun fornøjelse. Det har ellers været en hård omgang at komme tilbage til Danmark efter tre fantastiske måneder i Sydamerika. Efter at jul og nytår var overstået blev det hurtigt hverdag og min sædvanlige vinterdepression, koblet med den ligeså sædvanlige slut-på-rejse depression, faldt naturligt sammen med første dag tilbage på arbejdet på uni. Småkage. Så sad jeg ellers der i to uger og kiggede ud i det danske vintermørke og drømte om rødvin og hesteridning. Arbejde blev der i hvert fald ikke lavet meget af.
Nåh, ikke mere snøften og hylen. Det lykkedes også at komme 4 dage til karneval i Køln i slutningen af februar. Mine to tyske venner fra Australien, Gita und Katja, havde inviteret mig til karneval for at overbevise mig om at det var langt bedre end Oktoberfest i Munchen. Kan ikke helt beslutte mig for om det er bedre, men helt sikkert anderledes… og meget sjovt. Da jeg først hørte om konceptet med at stå som sild i en tønde en hel aften i udklædning og drikke kölsche øl mens man skråler med på lokale uforståelige kölsche sange var jeg ikke overbevist om det fantastiske, men efter at have gjort det i fire dage må jeg erkende at de kære tyskere har fat i noget. Selvom det blev en ganske stresset weekend er jeg nu blevet en overbevist karneval fan og kan sagtens se mig selv tage turen igen…
Efter Køln blev der rent faktisk arbejdet hårdt et par uger for at få noget klar så jeg kunne komme ned til vores italienske samarbejdspartner i Trento og det er så her jeg er havnet. Turen gik over Munchen tirsdag aften, hvor jeg kunne overnatte hos Lars og Silja og med vanlig tysk effektivitet havde han skaffet en gang øl så vi ikke bare skulle sidde og snakke hele natten. Næste morgen blev jeg sat på toget og nåede endelig frem til Trento midt inde i de italienske Dolomitter. Min tyske forbindelse i Trento, Hagen Woesner, hentede mig på stationen og fulgte mig yderst galant til mit hotel, nydeligt placeret på toppen af et bjerg, 400m over Trento. Det tager 4 minutter med svævebane at komme ned til byen, men 15 minutter med taxi hvis man vil hjem efter at de lukker svævebanen kl. 22.30.

Hmm.. jeg må jo hellere få skrevet det her færdigt inden jeg når hjem... og jeg fandt sørme et længere stykke halvfærdigt prosa om optakten til en hestetur i det sydlige Argentina. Gad vide om det nogensinde skal publiceres.

Posted by lyster 21:33 Archived in Italy Tagged business_travel

Email this entryFacebookStumbleUpon

Table of contents

Be the first to comment on this entry.

This blog requires you to be a logged in member of Travellerspoint to place comments.

Enter your Travellerspoint login details below

( What's this? )

If you aren't a member of Travellerspoint yet, you can join for free.

Join Travellerspoint