Familien mv.

Ahh, endnu engang proever jeg at saette mig til tasterne og faa fyret noget dagbog af. Det er godt nok ikke blevet til meget, men intet nyt er jo som regel godt nyt, med mindre man bor i en Pakistansk jordskaelvsramt landsby.
Tirsdag d. 27/9
Gik lidt rundt i solen og spiste frokost paa Café La libreria de las Madres. En café/boghandel drevet af moedrene til nogle af dem der forsvandt i de moerke aar fra 1978-83 (ca. ca.) hvor militaerdiktaturet huserede. Militaeret trak sig foerst tilbage efter at have tabt Falklandskrigen i ´83, men det betyder altsaa ikke at der er ro. Under urolighederne i 2001/2002 hvor bankerne indefroes alle penge blev 27 draebt i BsAs, saa det har en rimelig livlig nutidig historie. Noget andet end Danmark hvor det vildeste man kan svinge sig op til er en sandseloes frygt for en fugleinfluenza samt en lille heksejagt paa cykelkommentatorer i ny og nae... Det var alstaa graensen for hvad man kan tillade sig i nypuritanske Danmark.
Mere spansk, mere steak og vaesentlig bedre denne gang.. altsaa steaks, ikke spansk.
Hmm... det er vist ogsaa paa tide at skrive et par ord om de forskellige personer jeg fordriver tiden med.
Jeg bor sammen med to oestrigske piger, Claudia og Dani (kort for Danica), og de viste sig at vaere ganske flinke saa de vil i fremtiden blive omtalt som "pigerne". De taler flydende spansk (og engelsk), hvilket har vaeret en fordel i mange situationer, men ligeledes har jeg saa heller ikke faaet praktiseret mit ikke eksisterende spanske.
Saa er der den argentinske familie som er lidt speciel og som det foerst er lykkedes at greje med oestrigernes mellemkomst. Da jeg foerst saa en enlig mor med tre boern og en aeldre herre, troede jeg naturligvis at hun just var blevet skilt og boede sammen med bedstefaren, men det var altsaa ikke helt saadan. Altsaa: Andrea har to boern fra et tidligere aegteskab paa henholdsvis 17 (Tomas) og 15 (Camilla). Saa er der Paloma paa 5, som vist nok er et lille uheld paa et noget senere tidspunkt med en ganske anden herre. Det har jeg ikke helt faaet paa plads endnu, men sikkert er det i hvert fald at hun levede med en anden kvinde da hun fik Paloma. Denne kvinde hed ogsaa Andrea (kaldet Andreita) og det forhold holdt indtil for et par aar siden. Har endnu ikke spurgt hvad der sluttede det, men det afstedkom at Andreita flyttede til Barcelona hvor hun stadig er.
Eduardo (foedt 1930) har boet i huset i 3 maaneder siden han blev skilt fra sin kone og han er altsaa far til Andreita, altsaa eks-kaerestens far... Det tog lidt tid foer vi fattede det.
Men de er allesammen rigtig flinke og meget sjove. Det ville dog vaere sjovere hvis jeg kunne vaere sjov med dem, men indtil videre pludrer jeg loes paa en blanding af forkert boejede verber, engelsk og dansk. Efter 3 uger i daglig kontakt med en 5 aarig maa jeg faktisk tilstaa at hun er ret sjov og jeg proever naesten dagligt at kommunikere med hende. Min boernetaerskel er nu kommet helt op paa 15-20 minutter om dagen hvilket maa siges at vaere store fremskridt i forhold til tidligere tiders decideret boernehad.
Onsdag d. 28/9
Tilbage til fortiden. Jeg gik med pigerne ud for at shoppe nogle vandresko til Dani hvorefter vi tog til Palermo Viejo og satte os paa café paa Plaza Serrano og kiggede paa vores respektive spansklektier. Oestrigerne tager spansk timer hos en flink kvinde som jeg var i kontakt med, Gisela Gunti. Hun havde desvaerre ikke tid den foerste uge, saa jeg hoppede over til en anden skole, men de er rigtig glade for hende.
Sad og kiggede paa spansk til ret sent inden jeg smuttede hjem. Moedte pigerne og vi endte med at sidde oppe den halve nat og snakke. Fik lusket alle historierne ud af dem, selvom det dog ikke er saa svaert.. Som regel skal man bare spoerge. Maa nok erkende at jeg er udstyret med en rimelig kraftig nysgerrighed og en tilsvarende mangel paa fintfoelelse saa jeg plejer at spoerge indtil jeg faar svar. Den slags virker paa to maader: Enten finder man hurtigt ud af en masse ting om hinanden og kommer som regel ogsaa taettere paa personen eller ogsaa bliver folk virkelig irriterede paa mig... De fortalte. Om religion, kaerester, utroskab i forhold, kysserier i Brasilien (jeg skal simpelthen til det land; det lyder for vildt) og alle de andre ting man kan snakke om kl. 4 om natten.
Torsdag d. 29/9
Jeg tog til BsAs med meget lidt toej saa en stor del af tiden har gaaet med at faa bragt toejmaengden op paa et niveau saa jeg i det mindste kunne klare mig bare et par dage. Altsaa er der blevet kigget meget efter bukser og skjorter, og de har rigtig rigtig meget laekkert toej. Det er bare ikke helt saa let at koebe bukser her, for godt nok har de mange modeller, men det geniale koncept vi har i Europa med baade en livvidde og en benlaengde er ukendt her. Du kan faa en stoerrelse 34 men saa er det et spoergsmaal om held og udholdenhed at finde en model hvor benlaengden passer og roeven ikke sidder nede om knaeene. Det er haardt arbejde at proeve 30 par bukser i 5 forskellige butikker og den ene model passer daarligere end den anden. Tilsidst tog jeg bare det foerste par bukser der sad nogenlunde.
Naah, men denne morgen ledte jeg efter busker paa Entre Rios (to blokke fra hjemmet) og saa videre ind ad Corrientes hvor der godt nok mest er boghandlere og teatre.. og mange af dem.. rigtig mange. De er yderst glade for boghandlere og teatre at doemme efter hvor mange der ligger spredt rundt omkring i byen.
Efter spansk undervisning fra 16-19 koebte jeg ind til koedsovs og det er saa sidste gang jeg har gjort det. Troede det kunne goeres billigt, men maa erkende at det er langt billigere at spise ude end at koebe ind som enkeltperson. Naar man nu kan faa en kaempe portion laekker Ravioli fra butikken lige ved siden af for 11,- hvorfor saa overhovedet bekymre sig om madlavning.
Tog til Cafe Tortoni paa Av. Mayo kl. 23 og moedte pigerne. Vi troede vi skulle se et tango show, men det var forlaengst udsolgt saa det blev i stedet til en del roedvin og noget pool. Kl. 2 var vi paa vej hjem men besluttede at tage til Milonga paa Confiteria Ideal. Her kostede det 12 pesos at komme ind men saa var der ogsaa fuld gang i tangoen til kl. 4.30. Vi bestilte igen en flaske god roedvin til den fyrstelige sum af 28 kroner og morede os saa med at se alle de gamle argentinere svinge sig rundt til tangoen. Det ser jo legende let ud, men men men... efter at have proevet det selv bliver man klogere. Pigerne blev hevet op af et par tangoproffer og det saa faktisk udemaerket ud naar de dansede med nogen der forstod at foere. Mig var der selvfoeligelig ingen der inviterede ud.. heldigvis.
Tog hjem kl. 4 mens der stadig var gang i dansegulvet. De gaar simpelthen aldrig i seng her i BsAs.
Et par ting om tango. En Milonga er en tango dansesession med tilhoerende musik. Der spilles som regel en 3-4 numre i traek hvorefter der saa kommer 30 sekunder med rock eller pop af en art. Det faar saa alle til at fortraekke fra gulvet hvilket jo er meget snedigt hvis man ikke er tilfreds med sin dansepartner. Derefter fortsaettes der saa med tango igen. Man kan tilsyneladende ikke sige tango uden ogsaa at skulle paaduttes Milonge (er ikke sikker paa stavningen). Trinnene kan minde lidt om tango, men den danses i et helt fast gaa tempo og mangler netop derfor charmen ved tango. Der bliver som regel spillet et par Milonge numre i loebet af aftenen. For ikke at naevne en speciel form for folkedans som de ogsaa praktiserer. Man kan jo rende rundt og danse hver aften hele livet og stadig laere noget... og nogle af de gamle gubber der jonglerer med unge kvinder paa dansegulvet ser da ogsaa ud som om de har tilbragt et par aar sammenlagt paa de bonede gulve.
Tango er desuden ikke kun en dans men ogsaa en musikart saa selvom der er masser af steder med tango er det langt fra alle hvor det er dansen de mener.