Futbol
16.10.2005
24 °C
Saa er det vist ogsaa ved at vaere laenge siden jeg har givet livstegn fra mig og denne gang bliver det bare et kort et. Jeg har haft urimeligt travlt den sidste uge, langt over hvad man burde forvente naar man er paa ferie. Med 4 timers spansk om dagen, 2 timers tango hver aften og saa den obligatoriske flaske roedvin der skal drikkes bliver der ikke meget tid til overs til dagbog, lektier eller andre uinteressante goeremaal.
Nu er der kommet lidt mere fritid i kalenderen saa jeg vil proeve at faa skrevet noget de foelgende dage.
I gaar var jeg ude ved La Bombonera, Boca Juniors stadion for at koebe mig en sortboersbillet til aarets kamp. River vs Boca der spilles om et par timer. Den maaske stoerste klassiker i fodboldens verden... og farligste efter hvad folk siger. Det lykkedes at finde en billet til de lidt roligere siddepladser for 100 pesos, saa nu bliver det spaendende om jeg kan finde det rigtige sted uden at faa alt for mange taev af hidsige fans... og dem er der 75.000 af.
Nu afsted. Chau.
Posted by lyster 8:48 AM Archived in Round the World | Argentina







