Steaks og spansk

Hmm.. havde forestillet mig at jeg ville faa skrevet langt mere paa den her dagbog, men som saedvanlig er der andre ting der virker vigtigere.. Naah, til sagen.
Mandag d. 26/9
Omsider oprandt saa dagen hvor jeg skulle laere noget spansk, selvom det kun var to timer. Ville gerne have haft 20 timers spansk om ugen fra den foerste dag, men det kunne alligevel ikke lade sig goere naar man spurgte dagen foer. Ak ja, service niveauet naermer sig jo hjemlige tilstande.
Jeg vandrede ad Avenida Corrientes ned til Puerto Madera der er BAs meget flotte havneomraade. Et par forstoerrede svoemmebasins med lidt baade og omgivet af hippe caféer fyldt med hippe folk. Buenos Aires er en by hvor café liv er blevet loeftet til et helt nyt stadie. Der er caféer overalt, saa lige meget hvor man er, er der ikke langt til den naermeste kaffebiks hvor man kan faa sit koffeinfix. Soergeligt at jeg ikke drikker kaffe i byen hvor alting foregaar over en kop Café con leche. Kaffe og kage. Det er saa vigtigt at selv McDonalds har erkendt det, og i alle McDonalds er der en McCafé lige indenfor doeren hvor man kan faa kaffe og en kage.
Sad i solen ved havnen og fik laest lidt i den bog jeg havde faaet fra Christelle i Toscana. Det er meget passende en rejsebog, skrevet af en canadisk ven af dem der altid omtales som: "Creepy Dan" og efter at have laest bogen kan jeg udemaerket forstaa den betegnelse. Der bliver ikke lagt fingre imellem og han udleverer gladeligt sig selv og alle han kommer i naerheden af. Men meget morsomt beretter han om hans oplevelser da han som 25 aarig rejser rundt i oesteuropa. Vel har de aldrig rejst saerlig meget foer, men deres maade at tackle rejseproblemer maa betegnes som ... stupid. De flygter f.eks. ud af Tyskland efter at vaere landet i Stuttgart fordi de ikke kan kommunikere med en mand i lufthavnen. Med rimelig grad af selvironi har han da ogsaa kaldt bogen: "The Idiots". Naah, tilbage til mandag.
Havde min foerste spanskundervisning fra 17-19 og moedte her min laerer Mariangeles (der skal vist klaskes en apostrof eller to paa det navn, men jeg kan simpelthen aldrig huske hvor de skal vaere, saa det dropper vi) der er en flink, trind (paent ord for svaer, der er et paent ord for.. hmm.. fed) kvinde der forhaabentlig kan faa laert mig lidt spansk i en fart.
Vi gik igang med grammatikken med det samme og det gik hurtigt op for mig at spansk ikke lader tysk meget tilbage hvad angaar regler og boejninger.. foej for pokker hvor er der mange maader at boeje verber paa. Og vi var stadig kun i nutid. Fremtiden saa moerk og dyster ud.
Nu har jeg saa haft spansk i en uge og fremtiden er blevet nutid og ganske rigtig dyster. Jeg har tydeligvis vaeret meget optimistisk da jeg planlagde denne maaneds tilbagevenden til skolebaenken. Det er naesten to aar siden jeg sidst havde undervisning og hele 10 gode aar siden jeg forlod fransk i gymnasiet med et heldigt 8-tal. Jeg troede maaske at de mellemliggende aar havde gjort min hjerne klar til endnu et fremmedsprog, men jeg maa desvaerre sande at den naegter at huske nye ord, har svaert ved at boeje kendte ord og generelt lukker helt ned naar den bliver tiltalt paa andet end dansk eller engelsk.
Jeg er udstyret med en lille, graensende til ikke eksisterende, paedagogisk taalmodighed og den goer sig ikke kun gaeldende naar det drejer sig om andre personer. Naar ting ikke lige fungerer med det samme har jeg en tendens til at blive... hmm... irriteret.. iblandet lige dele vrede og frustration. I de 20 timer jeg har haft spansk paa nuvaerende tidspunkt har jeg haft de foerste 5 kriser hvor jeg havde lyst til at droppe det hele og bare rejse fra BA med den foerste bus jeg stoedte paa. Igaar (d. 4/10) naaede frustrationerne nye hoejder i min evindelige roden rundt i verberne: ir, hacer, tener, ser og haber. Irregulaere verber fungerer simpelthen ikke i min semi-tekniske hjerne.
Jeg haenger dog stadig paa og foeler en lille bitte smule fremskridt. Havde samlet 8 timer i den foerste uge, men har saa sat fuld damp paa fra denne uge og tager 4 timer hver dag fra 14-18. I den foerste uge kiggede den argentinske familie forventningsfuldt paa mig hver gang jeg havde vaeret til undervisning, som og jeg ved et mirakel pludselig var blevet flydende i spansk, hvorefter de snakkede loes. Det bidrog bestemt ikke til succesoplevelserne. Nu har de vist naermest opgivet mig og gaar naermest i ekstase naar jeg kan praestere at sige to sammenhaengende ord. Nok om spansk.
Om aftenen fik jeg koebt ind til et steaks og det var godt nok noget af det laekreste koed jeg har set. Da jeg aldrig rigtig har proevet at stege den slags lykkedes det selvfoelgelig at give den alt for meget men den smagte nu stadig udemaerket. Stegte lidt blandede groentsager til og saa skal man jo ikke have andet. 500g koed og 200g groentsager, det er vist lige praecis hvad doktormanden anbefaler. Det er en absurd verden hvor de dyreste oksesteaks man kan finde i supermarkedet koster det samme som kylling. Hvem gider saa gnaske i fjerkrae, bortset fra fedtforskraekkede kvinder.