De foerste dage i BA
24.09.2005
23 °C
Saa er det vist tid til at faa skrevet lidt paa dagbogen inden det hele er glemt igen. Foelgende skulle gerne vaere en kort beretning om de foerste dage i BA.
Loerdag d. 24/9
Jeg er som sagt flyttet ind hos en flink familie bestaaende af: Mor Andrea, gammelfar Eduardo og boernene Tomaz (17), Camilla (15) og Paloma (5). De er allesammen meget flinke, men taler naesten intet engelsk, hvilket er godt men lidt frustrerende naar man nu har lyst til at spoerge om noget eller forklare et eller andet... men det bliver forhaabentlig bedre.
Andrea fik forklaret mig at jeg skulle flytte vaerelse fordi der ville flytte to oestrigske piger ind i mit vaerelse, hvilket jo var helt fint. Saa ud med Eduardo og ind med mig i hans vaerelse. Efter en del anstrengelser fik hun ogsaa forklaret mig at hun holdt fest om aftenen og at jeg var inviteret. Et yderst sympatisk traek at invitere sin lejer med til fest.
Oploeftet begav jeg mig ud i solskinnet for at finde noget mad og jeg endte i San Telmo der er boheme kvarteret i Buenos Aires. Her ligger antikbutikkerne og gallerier og dem er der godt nok mange af. Sad paa Plaza Dorrego og fik en sandwich og en oel og noed solen og den obligatorisk tangoopvisning der ofte er paa offentlige steder. Det er en meget stilfuld og overlegen dans og det bliver jeg noedt til at proeve paa et tidspunkt.
Jeg var ikke sikker paa hvornaar festen ville starte saa jeg tog tidligt hjem og var der kl. 19, hvilket var ca. to en halv time foer nogen af gaesterne. Skal lige vaenne mig til den argentinske livsstil hvor doegnrytmen er rykket tre timer tilbage om aftenen. Man spiser kl. 22 (ogsaa til daglig), gaar paa café omkring midnat, paa diskotek eller lignende kl. 3 og saa fester man ellers til kl. 6-7 stykker om morgenen. Saa passer det lige med at man faar noget morgenmad inden man gaar i seng. Omsider har jeg fundet det rette sted til mit B-menneske liv.
Jeg moedte ogsaa de to oestrigske piger, Claudia og Dani (egentlig Daniza da hun oprindelig er fra Kroatien), der begge er 24 og faerdige med medicinstudiet i Wien. De snakker udemaerket spansk og igennem dem har jeg saa omsider faaet opklaret hvem jeg bor hos. Og det er en laengere historie... saa den maa vente lidt.
Andrea er uddannet psykolog og arbejder som direktoer paa en engelskskole og gaesterne var primaert hendes engelskundervisende kolleger, hvilket gjorde min aften en hel del lettere. Der havde paa et tidspunkt vaeret en mandlig engelsklaerer, men han havde kvittet saa nu var det kun kvinder. En sand hoensegaard, men de var nu meget sjove. Deres kaerester snakkede ikke ret meget engelsk (det synes jeg nu ikke der er ret mange der goer her i BA) saa jeg blev noedt til at konversere med kvinderne hele aftenen. Der blev drukket rigelige maengder af roedvin og efter indtagelse af den mexicanske mad blev der danset rundt i stuen.
Naar man nu sidder i et fremmed land saa falder snakken jo rigtig ofte paa lighederne men specielt forskellen mellem landene og paa et eller andet tidspunkt skal man saa forklare hvad minimumsloennen er i DK. Tjahh, hvad skal man sige. De kigger naturligvis noget naar man forklarer at man minimum tjener 16000,- men saa skal man altsaa lige huske at der betales minimum 50% skat, at lejligheder koster en mindre formue, at biler er udenfor raekkevidde, at der er 25% moms og desuden skatter paa alt muligt andet. At en oel koster 45,- i byen og et cafe besoeg hurtigt tager en halv dagsloen.
Naar man laegger det hele sammen saa faar man faktisk ikke saa meget ud af pengene i DK og hvis det skal koges ned til livskvalitet saa kommer man ret langt med faa penge i Buenos Aires. Som engelsklaerere tjener de lidt mere end gennemsnittet (afhaengig af hvor mange elever de kan skrabe sammen) men de gaar ud og spiser aftensmad hver anden dag, frokost paa cafeer hver dag. Naar toilettet blokerer saa ringer man efter en blikkenslager osv. Men det aendrer selvfoelgelig ikke ved det faktum at det bestemt ikke er alle der har det saa godt og at en almindelig offentlig ansat tjener omkring 1600,- om maaneden. Unaegtelig ikke meget hvis man har en familie at forsoerge.
De sidste gik kl. 5 og saa hjalp jeg Andrea med opvasken inden jeg smuttede i seng.
Soendag d. 25/9
Claudia, Dani og jeg tog til Recoleta kirkegaard hvor bl.a. Evita Peron ligger begravet sammen med resten af den argentinske elite. Et underligt sted med endeloese labyrinter af smaa mausolaeer i alle stilarter fra 1822 og saa op til i dag. Den bliver stadig brugt.
Gik lidt rundt paa det store marked der var i den naerliggende park og fandt saa en hyggeligt cafe hvor vi fik noget at spise. Jeg fik koebt en guide til busserne og efter lidt roden rundt i den lykkedes det soerme ogsaa at tage en bus hjem.
Trafikken i Buenos Aires er ikke saa kaotisk som man skulle tro. De har paa et tidligt tidspunkt indset at modkoerende trafik ikke var forenligt med den argentinske koeremaade, saa alle veje er ensrettede med nogle enkelte undtagelser og trafikken glider faktisk rimelig let. Et kig i min busguide siger mig at der er ca. 200-300 busruter i byen og naesten ligegyldigt hvor man er kan man finde en bus der gaar direkte til ens destination. Der er selvfoelgelig ingen fastlagt koereplan men jeg har endnu ikke skullet vente mere end 2 minutter paa en bus. Og de koerer saa vidt jeg ved naesten hele natten. Sweet.
Nu kan jeg vist ikke sidde og rode mere foran computeren. Det er "El noche de los museos" i aften saa jeg skal paa museer hele natten. Mere foelger forhaabentlig snart.
Posted by lyster 12:59 Archived in Round the World | Argentina






Hej Tue
Det er jo helt overdrevent som du får skrevet i din rejseblog. Det lyder spændende altsammen. Vi har været på Central Plateau og stå på ski i sidste uge + lave et endagstrek over nogle vulkaner. Meget flot altsammen. Der ligger nogle billeder på hjemmesiden www.praktikihamilton.myphotoalbum.com meget snart.
Knus fra Lillebror
02.10.2005 by runelyster