Rejsende Lyster

Efter en lettere stressende afslutning i Koebenhavn, hvor jeg tilsidst missede to tog i forsoeget paa at komme til Aabenraa, havde jeg en relativ begivenhedsloes weekend med mor og far. Det meste af tiden gik med at berolige min kaere mor og forklare at sydamerika er et meget sikkert sted at rejse og at jeg desuden ikke ville begive mig mere end 50m vaek fra mit befaestede hotel...
Soendag koerte vi til Lübeck hvorfra jeg skulle flyve til Pisa og kiggede lidt paa denne charmerende, gamle tyskerby. Nydeligt.
Ankom planmaessigt til lufthavnen og fik checket ind, sagt farvel og kunne saa sidde og vente halvanden time paa flyet fra RyanAir. Der havde aabenbart vaeret problemer med landingsstellet tidligere paa dagen og det skulle lige fixes. Tak for det. Ja, man faar jo som regel hvad man betaler for og det er RyanAir et glimrende eksempel paa, for det er jo naesten gratis at flyve med dem. De har, om nogen, faaet pillet romantikken ud af flyvningen. Her bliver man virkelig mindet om at det basalt handler om at fragte folk fra A til B og at de charmerende stewardesser (som med aarene er blevet gamle og rynkede, selv hos SAS), maden, aviser, film og generel komfort blot er unoedvendigt lir paa din taxatur over Europa. Her er der ikke et ekstra fly klar hvis der er problemer og hviletid til piloter er en by i Rusland. Det er blevet afloest af en effektivitet og det tager kun lidt over en halv time fra flyet er landet til det er klar til at lette med et nyt hold passagerer der alle beder til at piloten har faaet nok koffein til at klare endnu en tur.
Naah, ikke mere aevl om billige flyselskaber. Det er jo dem der goer det muligt at rejse i tide og utide. Afsted mod Pisa og varmen, de kolde oel og den ventende australske familie.